Januar 2018

”Dialog”

Af Per Fibæk Laursen

Du kan købe bogen her

Denne bog er en del af Per Fibæk Laursens serie om folkeskolen. I bogen argumenteres der for, hvorfor det er DIALOG, der har den største effekt i skolen og ikke pædagogiske koncepter som læringsmålstyret undervisning, synlig læring, implementering af læringsplatforme m.m. Forskning kan hjælpe lærerne til at fastholde opmærksomheden på det væsentligste, med der findes ikke én enkel vej til effektivisering via implementering af bestemte tiltag.

Fibæk argumenterer for, at dialog i undervisningen bygger på respekt for eleverne og stemmer overens med den danske skoletradition. Dialogbegrebet er et alternativ til de to klassiske metaforer vækst og produktion, som begge har den fatale mangel, at de ikke anskuer eleverne som mennesker, og derfor let leder til grundlæggende misforståelser af, hvad undervisning er, og hvad der virker i undervisningen.

I bogen opstilles en model for DIALOG med følgende 6 kvaliteter:

  • Dialog
  • Indholdsmæssig klarhed
  • Aktivering
  • Læringsorientering
  • Organisering
  • Gennemskuelige forventninger

Bogen er en god håndbog for alle, der arbejder med undervisning, fordi den både er velskrevet og overskuelig for læseren. Den giver viden, forstyrrelser og inspiration til praksis og bør være en bog alle, der arbejder i skolen, læser.

Kompetencehuset Heckmann