Kompetencehuset Heckmann

Pædagogisk ledelse – hvordan?

Det er et vilkår at skoleledelse ofte foregår på afstand af den konkrete undervisning. Samtidig peger mange undersøgelser på, at den største enkeltstående faktor som har indflydelse på elevernes læring, er læreren, mens rammefaktorer som fx timetal, klassestørrelse og økonomi har mindre betydning (fx Hattie, 2009; TIMMS, 2015).

Med disse forskningsresultater kan man som ledelse måske sidde tilbage og fundere over, hvad ens eget bidrag til elevernes læring er? Hvilken betydning har de beslutninger der træffes på ledelsesgangen, når hverdagen kører? Hvilke muligheder har jeg som leder, for at påvirke det, der reelt sker i de enkelte klasselokaler?

Denne artikel sætter fokus på nogle af de værktøjer man som ledelse har til rådighed, som giver mulighed for at understøtte udviklingen af skolens undervisningspraksis og elevernes læring, mens man samtidig har lærernes metodefrihed for øje.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har netop udgivet en rapport, som sætter fokus på sammenhængen mellem forskellige former for ledelse, og effekten på implementering af folkeskolereformen og de nye undervisningspraksisser, der i den forbindelse lægges op til.

Se rapporten her

Blandt de forskellige ledelsesformer peger rapporten bl.a. på pædagogisk ledelse som værende særligt effektfuldt i forhold til at udvikle praksis på skolen. I den forbindelse peges der specifikt på ledelsens aktive involvering i den daglige undervisning, på dét at man som ledelse benytter sig af observation og feedback og på at man indgår i pædagogiske drøftelser med personalet.

Det er med andre ord i de situationer, hvor ledelsen går med ned i maskinrummet, som har stor effekt på udvikling af de professionelles praksis. Dette giver anledning til at gengive en formulering, som vi første gang stødte på ved en studietur til Drammen i Norge:

Al skoleledelse må handle om dét, der sker i klasserummet

Samtidig peger rapporten på, at der er et stort potentiale i forhold til pædagogisk ledelse, da det ikke er en ledelsesform, der på nuværende tidspunkt er særligt udbredt i den danske skole. Således siger kun 2 % af de adspurgte lærere i undersøgelsen, at de inden for det sidste år mindes at have oplevet pædagogisk ledelse i form af fx observation og feedback (SFI, 2017).

I denne artikel får du syv konkrete tips til, hvordan du kan udvikle din ledelsespraksis i forhold til pædagogisk ledelse. De syv tips er inspireret af rapporten fra SFI, samt nogle af de spændende ledelsesmæssige tiltag vi møder på skolerne rundt om i både Danmark og Norge. Nogle er mere ressourcekrævende end andre, så det kan være en fordel at udvælge hvilke strategier man bliver særligt optaget af og ønsker at implementere i praksis.

 

Tip 1 – Formuler et tydeligt mål og kommuniker det til personalet

Dette tip kommer før alle andre, da retningen for skolens overordnede udvikling og de efterfølgende tiltag defineres af, og rettes mod, de mål I har sat.

En af udfordringerne med pædagogisk ledelse og -praksis er, at alt kan synes vigtigt og alt presser sig på. Hvad er det vigtigste for jer, og hvordan har det indflydelse på de valg I træffer i hverdagen? Vivianne Robinson (2015) peger på nødvendigheden af mål i den pædagogiske ledelse, og i den forbindelse tydeliggør hun tre betingelser som skal være opfyldt, for at målene kan fungere i praksis:

  • Man skal føle en personlig forpligtigelse over for målet
  • Man skal tro på at målet er realistisk
  • Målet skal være så specifikt, at man har mulighed for at registrere egen progression i forhold til det

Man kan anvende forskellige strategier når man formulerer mål for en organisation. Èn tilgang kan være, at man formulerer en “brændende platform”, som skaber motivation og forståelse for nødvendigheden af forandring. Målet kan i den forbindelse med fordel udarbejdes i samarbejde med personalet.

Ud over selve målet, er det vigtigt at forholde sig til tidshorisonten, og her være opmærksom på, at ændringer i praksis tager lang tid. Fx har man i Norge i nogle kommuner arbejdet med implementering af vurdering for læring i over 7 år.

Endelig bør man overveje, hvordan mål og tidshorisont kommunikeres til personalet. Stil jer selv spørgsmålet:

Hvordan kan vi sikre, at vi kan prikke en tilfældig medarbejder på skulderen, og bede vedkommende fortælle hvilket mål vi arbejder hen mod, og hvilke indsatser der er sat i gang, for at komme derhen?

 

Tip nr. 2 – Læs fælles litteratur på skolen, og prioritér tid til drøftelser

Læsning af fælles litteratur kan have flere effekter, fx udvikling af det fælles professionelle sprog samt udvikling af den konkrete praksis.

Vi oplever generelt at lærere og pædagoger har et ønske om at holde sig fagligt ajour, men at det ofte er svært at finde tiden til det. Det kan i den forbindelse være en god idé at finde kortere, praksisnære artikler, som der så arbejdes i dybden med, som alternativ til en længere bog, hvor det kan være vanskeligt at komme hele vejen rundt om det faglige materiale.

Ud over læsning er det også vigtigt, at der følges op med fælles debat, gerne i mindre grupper. Et godt råd kan i den forbindelse være at lægge specifikke spørgsmål ind som skal drøftes, og evt. udpege en mødeleder som styrer debatten. Gode spørgsmål kunne være:

  • Hvad genkender jeg i artiklen ift. min nuværende praksis?
  • Hvad bliver jeg inspireret til at prøve af?
  • Hvad vil jeg opnå ved at prøve nye tiltag?
  • Hvad gør jeg, hvis det ikke virker som jeg forestiller mig?

 

Tip nr. 3 – Indfør observation og feedback

I SFI rapporten omtales specifikt ledelsens involvering i den daglige undervisning i form af observation og feedback på undervisningen.

Systematisk observation og feedback er ikke et tiltag som er specielt udbredt i den danske skole. Vi oplever at mange ledere gerne vil mere ud i klasselokalerne, men at det ofte er svært at nå i hverdagen. Det er derfor vigtigt at få lagt en tydelig plan fra starten af skoleåret, særligt hvis man ønsker at besøge klasserne mere end én gang.

 

Tip nr. 4 – Deltag på møder – fx forældremøder og teammøder

Dette er endnu en måde at komme helt tæt på de pædagogiske drøftelser, og få en fornemmelse for, hvad der rører sig i hverdagen.

På en skole i Drammen Kommune i Norge er ledelsen fast mødedeltager på de ugentlige fagteammøder, og sidder med som sekretær/referent. Lederen er ikke ordstyrer og skal ikke nødvendigvis være med til at træffe beslutninger, men har naturligvis mulighed for at give sin mening til kende, hvis situationen kræver det. Tiltaget har givet god effekt på samarbejdet mellem lærere og ledelse, og har været et vigtig element ift. til at støtte implementeringen af skolens udviklingsområder.

Ledelsen kan også deltage på forældremøderne efter sommerferien, fx ved at byde velkommen og kort fortælle om skolens visioner for det kommende skoleår.

 

Tip nr. 5 – Understøt professionelle læringsfællesskaber

I SFI-rapporten peges også på distribueret ledelse som en del af den pædagogiske ledelse. Det kan fx gøres ved, at uddelegere en del af ledelsesansvaret til mellemledere eller teamledere, som faciliterer udviklingen af professionelle læringsfællesskaber.

Et professionelt læringsfællesskab er kendetegnet ved, at de professionelle lærer af og med hinanden og udvikler undervisningen sammen. Man er nysgerrig på, og har en refleksiv distance til, egen og andres praksis. Man observerer hinandens praksis, både så den observerede og observatøren kan gøre god undervisning endnu bedre (fx Albrectsen, 2013).

Alle tips i denne artikel kan understøtte arbejdet i læringsfællesskabet og i den forbindelse er fx fælles læsning af artikler og lederens observation af undervisningen begge elementer, som kan bidrage til teamets læringskultur.

Et andet tiltag som kan bringes i spil i læringsfællesskabet er lektionsstudier, hvor teamet fælles forbereder en lektion i detaljer, som herefter observeres/videofilmes og analyseres.

 

Tip nr. 6 – Lav elevinterviews

Elevinterviews kan være et godt middel til at bringe elevernes stemme ind i de daglige drøftelser, både på ledelsesgangen og på møderne i skolens teams. Elevinterviews kan være et godt supplement til eksempelvis trivselsundersøgelser, og kan indgå i skolens indsamling af kvalitative data.

For at give interviewene retning, kan det være godt at starte med et grundlæggende spørgsmål, som man ønsker at få mere viden om, fx:

  • Hvad mener eleverne kendetegner den gode undervisning?
  • Hvilket sprog har eleverne om deres egen læring og trivsel?
  • Er der centrale begreber i hverdagen som personale og elever opfatter forskelligt (fx feedback)?
  • Hvilke forslag har eleverne, som ville gøre deres skole-hverdag endnu bedre?

 

Tip nr. 7 – Få feedback fra personalet

Det sidste tip handler om, hvordan personalet oplever lederen og de tiltag der sættes i gang, hvilket kan give vigtig information, fx hvis man ønsker at bevæge sig tættere på de professionelles praksis ved observation eller deltagelse på teammøder.

Inspireret af artiklen med den lidt udfordrende titel Are you brave enough to ask for staff feedback (Gonzalez, 2015), gives her et par forslag til spørgsmål, hvor personalet skal vurdere, i hvilken grad de er enige/uenige:

  • Min leder behandler mig som en professionel
  • Min leder udviser en solid forståelse for god undervisningspraksis
  • Min leder besøger min undervisning ofte nok
  • Min leder søger regelmæssigt mine input når der træffes beslutninger som har betydning for mit arbejde
  • Jeg er tryg ved at gå til min leder når jeg oplever udfordringer
  • Min leder fremmer de positive relationer mellem medarbejderne på skolen

Når man beder om feedback fra personalet, er det vigtigt at rammesætte, at man har brug for konstruktive tilbagemeldinger, som kan hjælpe én til at blive endnu bedre som leder. Dette er blot én metode til at arbejde eksemplarisk med at udvikle egen leder-praksis, på samme måde som det forventes at personalet udvikler deres undervisnings-praksis.

Pædagogisk ledelse bør handle om det der sker i klasserummet. Forhåbentlig har ovenstående tips givet jer inspiration til at udvikle jeres ledelsespraksis, med det formål at udvikle undervisningen og støtte alle i at lære mest muligt.

Af Thomas Nybo, Konsulent, Kompetencehuset Heckmann

 


Kilder:

Albrectsen, Thomas, 2013:
Professionelle læringsfællesskaber. Dafolo

Allerup, Peter m. fl., 2015:
TIMMS: En undersøgelse af 4. klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi.

Gonzalez, Jennifer, 2015:
Are you brave enough to ask for staff feedback?
Cult of pedagogy: https://www.cultofpedagogy.com/faculty-staff-survey-form/

Hattie, John, 2009:
Visible Learning. Routledge.

Robinson, Viviane, 2015:
Elevcentreret skoleledelse. Dafolo

Winter, Søren m.fl., 2017:
Gør skoleledelse en forskel? SFI.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *