Data Kompetencehuset Heckmann

Data, data og data

Arbejdet med data spiller i dag en større rolle i skolen, end det har gjort tidligere. Data kan være en vigtig faktor til systematisk at arbejde med udvikling af skolens praksis, men data er ikke noget i sig selv, og måden hvorpå der arbejdes med data spiller en væsentlig rolle for effekten.

SFI er netop udkommet med to nye rapporter om brug af data i folkeskolen. Rapporterne udspringer af et projekt som gennemføres til udgangen af 2017, hvor systematisk udvælgelse og brug af data skal hjælpe lærere og pædagoger på landets folkeskoler med at understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel. Projektet er også et led i arbejdet med at understøtte den aftale, som KL og staten har indgået om at anskaffe digitale samarbejds- og læringsplatforme i alle kommuner. Rapporternes første resultater peger på, at der er et potentiale for en mere systematisk datakultur i folkeskolen til gavn for både medarbejdere, elever og forældre.

Læs rapporterne her

 

Data og brugen af den digitale læringsplatform

Flere skoler er godt i gang med at implementere en digital læringsplatform samt anvende forskellige digitale læremidler. En digital læringsplatform giver mange nye muligheder, men kan også give udfordringer, når den møder hverdagen. I praksis ses det, at implementering kræver et samspil med flg. 3 kompetencer:

Kompetencehuset Heckmann

En rapport fra EVA ridser de første erfaringer op. Her præciseres det bl.a. at arbejdet med platformen må kobles til arbejdet med den gode undervisning.

Læs mere her

Platformen og arbejdet med digitale læremidler kan producere data, men det kommer ikke helt af sig selv. Skolen må prioritere, at der afsættes tid og støtte af til, at lærere og pædagoger kan udvikle denne praksis sammen. Der må bl.a. her drøftes følgende:

  • Hvordan arbejdes med læringsmål og tegn på læring?
  • Hvilke data ønskes både i og udenfor platformen?
  • Hvad kan platformen hjælpe med?
  • Hvad kan platformen ikke hjælpe med?

 

Kvantitative og kvalitative data

Data er mange ting. Data er altid kontekstuelle, og de handler altid om noget bestemt. Det kan både være kvantitative data som fx testresultater, karakterer og trivselsmålinger, men også kvalitative data som observationer, elevproduktioner, elevrefleksioner m.m.

EVA definerer data ud fra følgende fire kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal kunne tale meningsfuldt og anvendeligt om data i skolen:

  • Data handler om noget
  • Data kan være både kvantitative og kvalitative
  • Data er fastholdte, så de kan genbesøges
  • Data skal analyseres for at blive til viden

I rapporterne fra SFI står det tydeligt frem, at der bruges langt flere kvantitative dataog at det oftest er dem der bringes i spil på skolen til trods for, at mange lærere og pædagoger tillægger de kvalitative data, som de har i hverdagen stor værdi. Det kan derfor være vigtigt at drøfte:

  • Hvad er data?
  • Hvilke data har vi?
  • Hvilke data ønsker vi?
  • Hvordan kan vi arbejde med kvalitative data?

På mange skoler kan der være et potentiale i, at skolen samarbejder om det man kunne kalde for ”de små datas lov”. Data som er forholdsvis let tilgængelige of som er små kvalitative data i forhold til de store kvantitative data. Det kan være data i form af elevrefleksioner, elevernes selvevalueringer, interview af elever, observationer, logbøger m.m. Eleverne kan fx lave fredagstjek, hvor de hver fredag skal samle op på mål, vurdere egen indsats, reflektere over brug af læringsstrategier m.m.

 

Data og arbejdet med Professionelle LæringsFællesskaber

Data kan bruges til flere ting – og det kræver tid og støtte til indsamling og brug af data. I rapporterne fra SFI fremhæves det, at data i langt større grad bruges til at følge og dokumentere elevernes læring og progression fremfor at bruge dem til at reflektere og udvikle egen undervisning. Arbejdet med data kan derfor med fordel kobles til udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, hvor man går fra en jeg-kultur til en vi-kultur. De professionelle må udvikle en kultur, hvor de lærer med og af hinanden. De må sammen udvikle praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over forskellige undervisningssituationer. Der kan fx arbejdes systematisk med, at lærere og pædagoger planlægger, udfører og evaluerer undervisningen sammen. Her kan fx drøftes de fire grundlæggende spørgsmål som DuFour og Marzano fremhæver:

  • Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal lære?
  • Hvordan kan vi vide, at vores elever lærer det, vi ønsker, det vil sige, hvad er tegnene på læring?
  • Hvordan vil vi respondere, hvis eleverne ikke lærer det, vi ønsker?
  • Hvordan vil vi berige og udvide læringen for de elever, som allerede har tilegnet sig den tilstræbte viden?

Arbejdet med data kan være en hjælp til en mere systematisk datakultur i folkeskolen til gavn for både medarbejdere, elever og forældre. Det er dog vigtigt at have for øje, at det ikke er et mål i sig selv – det skal ses som et middel til at fremme elevers læring.

 

Data Kompetencehuset Heckmann

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *