Læringssamtaler – med fokus på elevens sprog om egen læring
De seneste år har et nyt begreb fundet vej ind i skoleverdenen i form af læringssamtaler, og flere skoler og kommuner har gjort udvikling af læringssamtaler til et af deres fokusområder. I denne artikel gives der bud på, hvordan denne samtaleform kan adskille sig fra de øvrige samtaler, der allerede findes i skolen, og hvad I som skole eller team kan være opmærksomme på, hvis I vil arbejde på at udvikle og kvalificere praksis.
Det er ikke nyt, at lærere og pædagoger har samtaler med eleverne, og der bliver på de fleste skoler regelmæssigt afholdt elev-, trivsels-, uddannelses- og skole/hjemsamtaler. Disse samtaler er kendetegnet ved, at de indgår i en formel struktur, hvor der er lagt en plan for, hvornår samtalerne skal afholdes, og hvor der ofte er en skabelon for form og indhold. Udover disse formelle samtaler, opstår der løbende de mere uformelle samtaler, hvor lærer og elev spontant indgår i en samtale om hverdagen.
Dét at indføre læringssamtaler bør ikke handle om blot at tilføje et nyt ord til de eksisterende samtaleformer, sådan at fx elev-samtaler nu hedder lærings-samtaler med samme form og indhold. Når man indfører læringssamtaler må man være opmærksom på, hvilket formål man har med samtalerne, og i den forbindelse, hvilken betydning det har for den konkrete praksis.
I denne artikel tages der udgangspunkt i et formål, som har fokus på elevens aktive deltagelse og involvering i både samtalen og i egne læreprocesser. En samtale, hvor eleverne sammen med de voksne bl.a. udvikler et sprog for, hvad det vil sige at lære noget nyt, og hvad man kan gøre, når det bliver svært. Formålet med samtalerne bliver dermed:
at lære eleverne at tale om egen læring
og dette medfører naturligt, at læringssamtalerne lægger en større del af taletiden og styringen af samtalen hos eleven. Læringssamtaler med dette formål kan ses i forlængelse af folkeskolens formål, som bl.a. handler om at lærere, elever og forældre i samarbejde skal forberede eleverne til deltagelse og medansvar, give dem tillid til egne muligheder og give dem baggrund for at tage stilling og handle.
Hvis formålet med samtalen er som ovenstående – at lære eleven at tale om egen læring – må man også have et tydeligt sprog for, hvad man mener med selve begrebet læring. I denne artikel forstås begrebet meget bredt, som dækkende over elevens faglige, personlige og sociale læring og udvikling, og ikke begrænset til et snævert fag-fagligt fokus.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en læringssamtale hverken kan eller skal favne hele elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Det er lærerne og pædagogerne omkring eleven, der må have det fulde overblik, hvor læringssamtalerne bruges som middel til at fremme elevens sprog om egen læring inden for nogle afgrænsede områder – for på længere sigt at øge elevens generelle indsigt i og forståelse for sig selv, som aktiv deltager i egen læreproces.
Med udgangspunkt i ovenstående gives der i resten af denne artikel pointer til arbejdet med udvikling af læringssamtalen. Pointerne gives ud fra inspiration fra bl.a. studieture til Norge samt erfaringer fra skoler som vi i Kompetencehuset samarbejder med.
Udgangspunktet for samtalen
Et godt bud på et overordnet udgangspunkt for læringssamtalen, kan være de tre feedbackspørgsmål: Hvor er jeg nu? Hvor skal jeg hen? Hvad er næste skridt?
Udfordringen til mange samtaler kan være, at man “går i stå” ved det ene af spørgsmålene. Det kunne fx ske til samtalen, hvor det meste af tiden bliver brugt på at tale om prøveresultater eller lignende (hvor er jeg nu?), eller til samtalen, hvor der primært bliver talt om, hvad der sigtes mod (hvor skal jeg hen?), men hvor man ikke bliver konkret på, hvad der så skal ske allerede i morgen (hvad er næste skridt?), eller hvad der allerede mestres (hvor er jeg nu?). Til læringssamtalen må der stræbes mod et ideal, hvor alle tre perspektiver bringes i spil.
Læg mærke til, at eleverne ikke nødvendigvis altid har overblikket til at kunne svare på de tre feedbackspørgsmål, hvilket skal ses i lyset af selve formålet med samtalen; at lære eleverne at tale om egen læring. Eleverne må gradvist øves i en opmærksomhed og bevidsthed om spørgsmålene, og fx kunne tale om dem inden for et begrænset område. Dét at kunne tale om status, mål og næste skridt er en læreproces, som kræver stilladsering og træning over tid.
Samspillet med den daglige undervisning
Læringssamtalerne må ikke være isolerede øer, som eksisterer uafhængigt af den daglige undervisning. De professionelle må arbejde aktivt på at forberede eleverne til samtalen, sådan at de har både materialer og sprog de kan benytte sig af. Det kunne fx være i form af en portfolio, hvor eleverne hjælpes til at samle materiale sammen, der viser noget om deres progression, i form af små tekststykker, opgaver, tegninger, lydoptagelser eller lignende.
Samtalen om det medbragte materiale kunne fx handle om spørgsmål som; Hvordan kan jeg se, at jeg har udviklet mig/lært noget nyt? Hvad var det, der gjorde, at jeg pludselig kunne, selvom det var svært i starten? Hvad har jeg brug for, at den/de voksne gør fra nu af?
Læg mærke til, at spørgsmålene er formuleret så de udgår fra eleven, men at den voksne naturligvis også kan være med til at tale ind i dem.
For at eleverne har sprog, de kan benytte sig af, må man også i den daglige undervisning hjælpe og stilladsere dette. Det kunne fx ske ved at laver samtale-øvelser, hvor eleverne i små grupper skal tale om deres portfolio, og ved at give dem små sætnings-startere, som de kan bruge i en opstartsfase, fx: “Her kan jeg virkelig se, at jeg har lært noget fordi X…”, “Det her synes jeg var svært, fordi Y…” eller “Denne opgave er jeg ekstra stolt af, fordi Z…”
Tydelig struktur
Læringssamtalen hører til de mere formelle samtaler i skolen, dvs. at de har et tydeligt defineret formål og som regel er skrevet ind i en årsplan. Det må generelt anbefales, at formelle møder og samtaler har en mere eller mindre beskrevet struktur, hvilket også gør sig gældende hér.
En sådan struktur kan naturligvis se meget forskellig ud, så nedenstående eksempel er til inspiration, og er hentet fra skoler i Drammen Kommune/Norge, som har arbejdet på udvikling af læringssamtaler gennem en årrække:
Læringssamtale på ca. 10-15 min:
1) Lærer/elev: Kort velkomst
(Fælles snak. Hvordan går det helt generelt? Hvilke mål talte vi om til sidste samtale? Hvad skal vi tale om i dag?)
2) Elev: Selvreflektion – hvor er jeg nu?
(Elev viser eksempler fra den sidste periode, som kobler sig til målet fra sidste samtale, fx indenfor genreskrivning. Lærer forholder sig nysgerrig og stille spørgsmål.)
3) Elev: Selvrefleksion – næste skridt?
(Elev taler om, hvad han/hun gerne vil øve sig på i kommende periode og hvordan. Lærer stiller opklarende/uddybende spørgsmål.)
4) Lærer: Hvad ser jeg?
(Læreren supplerer til elevens egne formuleringer, fx ift. styrker og perspektiver, som eleven ikke selv har set.)
5) Lærer/elev: Aftale for kommende periode
(Formulerer sammen mål og næste skridt for kommende periode, skrives i fælles dokument/læringsplatform eller lignende.)
6) Tak for i dag.
Det kræver naturligvis øvelse at kunne gennemføre ovenstående på 10-15 min, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke nødvendigvis er tid til afledte snakke om fx trivsel – dette skal så naturligvis have plads og liv til andre samtaler!
Læg mærke til, at rollerne er tydeligt beskrevet, og at lærerens rolle primært er nysgerrigt støttende, eftersom formålet som nævnt er, at eleven lærer at sætte ord på egen læreproces. Her må læreren være meget opmærksom på, om/hvornår der er behov for hjælp og støtte; Hvis eleven fx pludselig “går i stå” må læreren vurdere, om eleven blot har brug for en lille tænkepause, om der skal stilles et hjælpende spørgsmål eller om det er nødvendigt, at læreren selv kommer med eksempler som eleven kan tale videre fra.
Elever vil uanset klassetrin have forskellige behov for støtte/stilladsering i samtalen. I den forbindelse viser erfaringer fra både Norge og de skoler vi samarbejder med, at elever i de mindste klasser sagtens kan være i samtaler, der ligner ovenstående, hvis den tilpasses deres niveau. Ligeledes kan elever fra samme klassetrin med vidt forskelligt fagligt niveau også begge indgå i kvalificerede samtaler.
Præstation eller progression?
Når man arbejder med ovenstående pointer, og fx træner eleverne i at kunne tale ud fra deres portfolio, må man samtidig være opmærksom på, at samtalerne ikke bør udvikle sig til rene “præstations-samtaler”, hvor det handler om at vise, hvor god man er, og hvor meget man kan. En læringssamtale skal både have fokus på “det man mestrer nu”, samt ”vejen til denne mestring” herunder “dét der var svært og udfordrende”. Samtidig må den også handle om, hvad der er næste mål og næste skridt.
For at sikre, at samtalen ikke kun handler om præstation, må det sikres, at fokus lægges på progression. Dette kan både handle om progression i det fremadrettede perspektiv (hvor skal jeg hen?), og om det bagudrettede perspektiv (hvad er der sket indtil nu?).
Her må man være opmærksom på, at et enkelt eksempel som udgangspunkt ikke kan sige noget om progression. Hvis eleven kun har et enkelt eksempel (fx den historie man skrev i sidste uge) vil dette primært give et her-og-nu-billede af præstationen ved det pågældende eksempel, og altså ikke sige noget om den progression der har været hen over tid. Hvis eksemplerne skal sige noget om læring og progression, må der som minimum anvendes to eksempler, samlet ind med god tid imellem. Derfor må man som lærer sørge for, at man i undervisningen rammesætter og giver mulighed for, at eleverne får samlet gode eksempler ind over en længere periode (se mere i afsnittet om “samspil med den daglige undervisning”).
Afslutning
Denne artikel har givet forskellige pointer til, hvordan man kan arbejde med læringssamtaler hvor eleverne har en mere aktiv rolle, og hvor formålet er, at eleverne udvikler et sprog om egen læring. Dette kræver naturligvis tid, støtte og træning, og det er vigtigt at lægge mærke til, at det at være til en læringssamtale i sig selv er en læreproces. Som med alt anden pædagogisk praksis vil nogle elever være rigtig gode til det allerede i 1. klasse, og nogle vil stadig have behov for en differentieret indsats helt op i udskolingen. Samtidig kan der også være tale om en læreproces for de professionelle omkring eleven, særligt hvis man tidligere har været vant til mere voksenstyrede samtaler.
Arbejdet med udvikling af læringssamtaler og elevens aktive deltagelse kan udvides til andre sammenhænge. På nogle skoler i Danmark arbejder man fx på at udvikle på skole/hjem-samtalerne, sådan at eleverne også hér har en mere aktiv rolle.
