Lær dine elever at samarbejde
– de 7 strategier
For at styrke de faglige processer, som eleverne samarbejder om i skolen og for at udvikle vigtige kompetencer til aktivt at deltage i samfundet efter skolen, er det væsentligt, at vi eksplicit underviser eleverne i at samarbejde. I denne artikel giver får du 7 strategier, som du kan bruge i dette arbejde.
1. Lav læringsmål
Gør det tydeligt for dig selv og for eleverne, hvad det er for en samarbejdsfærdighed I specifikt skal øve i den kommende periode fx: Vi skal lære at diskutere på en god måde, vi skal lære at tilbyde og give hjælp, vi skal lære at tage fælles beslutninger…
De samarbejdsfærdigheder der sættes mål for, kan laves med udgangspunkt i din eller elevernes vurdering af det, eleverne endnu ikke kan, men som du/I tænker, det vil være vigtigt og relevant for dem at kunne i forhold til deres alder og nuværende niveau. Hvis du fx oplever, at eleverne mangler grundlæggende samarbejdsfærdigheder, når de er i situationer, der kræver en mangfoldighed af færdigheder, så overvej hvilke færdigheder, det vil være mest relevant at fokusere på til en start. At udvælger specifikke samarbejdsfærdigheder, som vi i en periode sætter mål for, handler om, at vi beslutter os for, at der er noget vi tillægger større værdi og opmærksomhed i en periode. Denne udvælgelse er afgørende for, at vi kan bruge de følgende strategier strategisk.
2. Skab mening
Dét at vi forstår, hvad meningen er med det, vi skal lære, er en strategi som kan være med til at skabe motivation hos eleverne. Når vi bruger denne strategi, så kan vi spørge til mening på forskellige niveauer: Hvorfor er det, vi skal lære vigtigt lige nu i forhold til vores liv og arbejde i klassen og uden for klassen? Hvorfor er det vigtigt i forhold til vores fremtidige liv – kærlighedsliv, venneliv, karriereliv…? Hvorfor er det vigtigt i forhold til menneskeheden?
Det kan også være en god ide at lade eleverne dele egne erfaringer med at være i samarbejdssituationer, hvor disse færdigheder var eller ikke var til stede, og hvad det gjorde ved dem. Kender du én, der god til at lytte/ikke god til at lytte? Hvad gør denne person, helt konkret, og hvad betyder det for dig, og det du fortæller? Del også gerne dine egne erfaringer.
3. Brug tegn på læring – beskriv hvordan færdigheden ser ud og lyder, når den bringes i spil
Når vi bruger denne strategi, handler det om at komme så tæt som muligt på de helt konkrete handlinger, som er tegn på, at færdigheden sættes i spil. Altså noget vi kan registrere med vores syns- og høresans. Vi kalder dem også tegn på læring. Brug fx et T-skema, som sætter fokus på, hvordan færdigheden ser ud, og hvordan den lyder. Eller et Y-skema, som udover de to førnævnte sanser også inddrager, hvordan det føles, når færdigheden er til stede.
Sæt fx eleverne til at udfylde skemaet i makkerpar eller i team, og lad dem efterfølgende dele det i fællesskab, så I får lavet et fælles skema. Hæng skemaet op i klassen, så I løbende kan referere til og justere T-skemaet efterhånden, som I arbejder med og udvikler færdigheden.
4. Modeller det gode eksempel
Med denne strategi tager vi afsæt i, at vi mennesker har evnen til at lære gennem iagttagelse. Med modellering viser vi færdigheden ved at rollespille, hvordan den ser ud i en given situation. Modeller fx:
- Mest ønsket udførelse af samarbejdsfærdigheden
- Mindst ønsket udførelse af samarbejdsfærdigheden
og lad eleverne reflektere over, det de har set og hørt i modelleringen.
5. Vælg læringsaktiviteter, der giver eleverne mulighed for at øve
De strategier, der indtil videre er beskrevet, har haft fokus på, at vi taler om og reflekterer over mål og mening og finder tegn på, at vi bevæger os mod målet. Disse processer er med til at øge sandsynligheden for, at eleverne lærer, men når vi skal lære en færdighed, har vi også brug for at træne den. Man bliver næppe god til at cykle ved at tale om at cykle, og på samme måde bliver man næppe god til at diskutere på en hensigtsmæssig måde, hvis man aldrig bliver sat i situationer, hvor man rent faktisk skal diskutere med andre.
Hvis du fx skal lære eleverne at nå til konsensus – så lær dem fx CL-strukturen Møde på midten, som en strategi. Skal eleverne lære at lytte aktivt til hinanden, så sæt dem fx til at fortælle for hinanden i makkerpar og grupper.
6. Giv feedback, mens der er tid til at handle på den
Når du har sat eleverne i gang med at øve en samarbejdsfærdighed, så start med at iagttag, hvordan eleverne sætter færdigheden i spil, og tag evt. noter; hvad siger og gør eleverne?
Stop op og fremhæv noget du har set, som du tænker er hensigtsmæssigt. Vær beskrivende i din feedback og understreg hvorfor det var hensigtsmæssigt, så alle får et tydeligt billede af, hvad det var, der var godt. Lad evt. alle elever reflektere over, hvordan det du fremhævede, passer med det de selv gør/ikke gør, og hvordan de evt. kan justere deres samarbejde. Sæt eleverne igang igen og gentag processen efter behov.
7. Træn eleverne i selvvurdering
Vi mennesker har evnen til at tænke over os selv og på den baggrund overveje hvad og hvordan, vi gjorde noget, og hvad vores næste skridt kunne være. For at udnytte og udvikle kompetencen til at reflektere over os selv, så giv eleverne spørgsmål og opgaver, hvor de gennem refleksion og dialog skal vurdere egen og makkerens samarbejdsfærdigheder.
Hver af de 7 strategier har sin styrke og begrænsning, og det må anbefales at de bruges sammen. For at fokusere din egen indsats, kan det dog være hensigtsmæssigt at du udvælger et par strategier til en start. Start evt. med lave et læringsmål og tilføj de tegn på læring, som knytter sig til målet, da de er afgørende for at de efterfølgende strategier kan bruges hensigtsmæssigt.
Husk at tilføje masser af tålmodighed og vedholdenhed både for dig selv i forhold til at blive fortrolig med strategierne og med eleverne. Gode samarbejdsfærdigheder hos eleverne udvikles ikke fra den ene dag til den anden men over tid gennem specifik øvelse og refleksion.
Se vores video her
