Undervis dine elever i mindset
Fra forskningen ved vi, at der er stærke sammenhænge mellem vores mindset (også kaldet tankesæt), og hvor godt vi klarer os, trives, og hvordan vores motivation generelt er for at lære (Hattie, Marzano, Duckworth og Dweck). Derfor giver det god mening, at vi i uddannelsessystemet er optaget af, hvordan vi i praksis kan styrke elevernes metakognitive kompetencer. I denne artikel vil vi give et bud på, hvordan vi kan gøre det med afsæt i Carol Dwecks teori om mindset.
Dweck har i sin motivationsforskning identificeret, at vi mennesker kan have en præference for ét af to typer af mindset. Vi kan have et mindset, hvorfra vi betragter evner og talent som primært en medfødt statisk størrelse, et såkaldt ”fikseret” mindset, eller vi kan have et mindset, hvorfra vi primært betragter evner og talent som en livslang foranderlig størrelse – et såkaldt ”dynamisk” mindset.
Hvis vi er præget af et fikseret mindset, vil vi primært være optaget af at præstere og virke ”kloge” i egne og andres øjne, i modsætning til et dynamisk mindset, hvor vi primært vil være optaget af at lære og udvikle vores kompetencer, og hvor ”de andre” betragtes som nogle, vi kan lære med og af.
Vores mindset har ifølge Dweck afgørende betydning for, hvordan vi tilgår undervisning og læring. I nedenstående skema, har vi givet eksempler på, hvordan eleverne forholder sig til centrale begreber i en læringsproces ud fra et henholdsvis fikseret og dynamisk mindset.
Fikseret mindset | Dynamisk mindset |
Evner og talent er medfødt, så indsats overflødig. Enten kan jeg det gennem minimal indsats, eller også rækker mine evner ikke. | Indsats er vejen til mestring. Når jeg er god til noget, er det som udgangspunkt, fordi jeg har øvet mig på det, og/eller fordi jeg er blevet udfordret på dette område. |
Jeg undgår at stille spørgsmål, da de afslører, hvad jeg ikke forstå/ikke kan, og når jeg siger noget, er det for at vise andre, hvad jeg kan. | Når jeg er i tvivl, stiller jeg spørgsmål, og når jeg siger noget, er det for at teste mine ideer af. |
Jeg betragter fejl som et nederlag. | Jeg betragter fejl som en mulighed for at lære. |
Jeg føler det som et personligt angreb, når jeg får kritik og feedback. Jeg bliver gal, ked af det og det giver mig en følelse af magtesløshed og uduelighed. | Jeg ser primært kritik og feedback, som en mulighed for at forbedre mig. |
Jeg mister modet og giver hurtigt op når jeg oplever modstand, og løber ind i forhindringer. | Jeg betragter forhindringer og modstand som en naturlig del af en læreproces, og jeg tænker, at de kan overkommes og håndteres gennem udvikling og afprøvning af nye strategier. |
Jeg har primært fokus på målbare resultater: fx karakterer eller at være bedre end andre. | Jeg har fokus på progression – rejsen er vigtigere end målet. Jeg kan godt havde lært en masse, uden at resultatet er perfekt. |
Jeg vælger de opgaver, der er mindst udfordrende for mig, så jeg er sikker på at præstere godt. | Jeg vælger de opgaver, som er tilpas udfordrende, og som jeg kan lære mest af. |
Selv om Dweck i sin forskning påviser, at den enkelte elev primært har en præference for det ene mindset frem for det andet, er det mere hensigtsmæssigt at betragte de to mindset som et kontinuum vi bevæger os på. Vi rummer alle begge mindset, og det vil variere fra situation til situation. Jeg kan fx godt være super dynamisk, når det handler om at danse, hvorimod jeg bliver mere fikseret, når det handler om matematik.
Den enkelte kan selv tage aktivt del i at udvikle sit mindset, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at elevernes mindset etableres og udvikles over tid igennem de mange daglige samspil og i alle de arenaer, som de indgår i. Dynamisk mindset er således ikke noget, der etableres ved et enkelt snuptag, men noget der kontinuerligt kan arbejdes med i mange forskellige sammenhænge.
Derfor forskes der på livet løs for at undersøge, hvordan vi igennem forskellige interventioner i skolen kan fremme et dynamisk mindset. Dweck og Blackwell har i den forbindelse bl.a. opnået gode forskningsresultater ved at lave interventioner, hvor eleverne direkte undervises i mindset.
Her giver vi derfor ideer til, hvordan du kan undervise dine elever direkte i mindset:
Introducer eleverne til dynamisk og fikseret mindset
- Hold et oplæg om fikseret og dynamisk mindset og tal med eleverne om, hvordan man forholder sig til udfordringer, modstand, indsats, kritik/feedback og andres succes, fra henholdsvis et fikseret og et dynamisk Kom evt. med anekdoter fra eget liv og lad eleverne drøfte, hvor de kan genkende sig selv i det, du har fortalt. Understøt evt. dit oplæg med en visuel model. Brug fx https://www.kompetencehusetheckmann.dk/produkt/fikseret-dynamisk-tankesaet-a1-plakat/
- Giv eleverne til opgave at interview en person, der har fået succes med noget ved at tage en udfordring eller håndtere modstand. Det kunne fx være en bedsteforældre, forældre, lokal forretningsdrivende eller lignende. Lad eleverne dele deres historier med hinanden. De kan evt. også gå på ”jagt” hos kendte mennesker.
- Bed eleverne om at introducere fikseret og dynamisk mindset for deres forældre
Introducer eleverne for neuroplasticitet
- Lær eleverne hvordan hjernen lærer ved at skabe nye neurale forbindelser, så de forstår, at hjernen er foranderlig, og at den lærer over tid og gennem gentagelse. Lad dig evt. inspirere af følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=5KLPxDtMqe8
- Lær eleverne at det kan være hårdt arbejde, når vi arbejder med, at nye neurale forbindelser skal overtrumfe hjernens gamle og mere fortrukne forbindelser. Hvis en elev fx er vant til at tale dårligt til sig selv, når de møder udfordringer: ”Ih, jeg duer heller ikke til noget, hvorfor er jeg så dum…”, så skal der en målrettet indsats til, for at skabe nye mønstre som dominerer. For at forstærke nye forbindelser, kan man lære eleverne at bruge en refleksionsdagbog, hvor de fortæller nye historier til sig selv: 3 gode ting om mig selv, 3 positive ting, der er sket i skolen i dag, en fejl jeg har lært af…
Giv eleverne et sprog, der understøtter et dynamisk mindset
Vores sprog er afgørende for, hvordan vi forstår os selv og vores omgivelser, som filosoffen Witgenstein understregede med sit citat ”Vi begriber med vores begreber”. Derfor er det centralt, at vi sætter fokus på elevernes sprog, når vi vil stimulere et dynamisk tankesæt.
- Når en elev siger: ”Det kan jeg IKKE…, det ved jeg IKKE…, det forstår jeg IKKE…”, så lær dem at sige “…ENDNU!”. Det understreger et dynamisk perspektiv, og at undervisning handler om at beskæftige os med det, vi ikke kan ENDNU.
- Skriv nogle ”power-sætninger” som er tilgængelige for dig og dine elever:
- Det har jeg ikke prøvet før, det kan jeg helt sikkert lære
- Hjernen er som en muskel, den skal trænes for at være stærk
- Vi er alle på vores egen læringsrejse
- Læring starter med ærlighed om, hvor man er
- Lav en brainstorm, hvor I tager nogle af de udsagn, dine elever ofte bruger i undervisningen, som understøtter et fikseret tankesæt, og lav dem om til vendinger, der understøtter et dynamisk tankesæt.
Fra et fikseret sprog… | …til et dynamisk sprog |
Det er så godt, som det kan blive | Der er altid plads til forbedringer |
Det her er bare for svært | Tid til at afprøve nogle nye strategier |
Jeg lavede endnu en fejl | Bare en ny mulighed for at lære |
Det her er jeg ikke god til | Det her er jeg ikke god til endnu |
Vi håber, at ideerne i denne artikel kan give inspiration til, hvordan du kan undervise eleverne direkte i mindset. Som tidligere nævnt er mindset noget der dannes i komplekse samspil, og derfor kan vi arbejde med mange andre perspektiver end nævnt i denne artikel. Har du fået mod på at fordybe dig yderligere i arbejdet med mindset eller at få flere ideer til, hvordan du i din praksis kan styrke dine elevers mindset, så lad dig inspirere af følgende bøger:
Dweck, C., 2006, “Du er hvad du tænker”, Borgen
Heckmann, L., 2016, “Det gode tankesæt”, Dafolo
Kortnum, A., mfl., 2016, “Mindsetbaseret undervisning”, Dansk Psykologisk Forlag
Skrevet af Birgit Schøn, Konsulent, Kompetencehuset Heckmann