Artikel i Berlingske og udsendelse på Lorry
Tirsdag den 22. januar 2013 var der en lille artikel i Berlingske om et projekt, som jeg har været med til at lave på Holmegårdsskolen i Hvidovre. Der var også et interview på Lorry med Søren Trier Høisgaard, skoleleder på Holmegårdsskolen. Her fortæller han om, hvorledes observation af lærerne er blevet en del af hverdagen på skolen. Jeg har arbejdet med Holmegårdsskolen i det sidste år, hvor jeg har vekslet mellem at lave kurser for hele skolen inden for temaet Klasseledelse, givet sparring til skolens afdelinger og teams på konkrete aktioner, som de har arbejdet med i praksis og observeret alle lærere. Dette projekt er en del af Hvidovre kommunes kvalitetsløft, som samlet set er blevet kaldt “Undervisning i undervisningen”. Projektet skal nu spredes ud til alle skoler i Hvidovre, og jeg skal lave forløb om Klasseledelse på alle skoler i kommunen de næste to år. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Holmegårdsskolen og glæder mig til at komme rundt på de andre skoler i Hvidovre:) Se mere her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!