Spiralen for selvregulerende læring
Alle lærere ønsker at deres elever lærer mest muligt, men dermed ikke sagt, at det er ligetil. Derfor vil der altid være en interesse og nysgerrighed for at blive klogere på, hvad der bedst understøtter elevernes læring. Bl.a. ved vi fra John Hatties forskning, at den største effekt på elevernes læring forekommer, når lærerne lærer af deres egen undervisning, og når eleverne bliver deres egne lærere. Det er derfor interessant at blive klogere på både, hvordan lærere kan lære af egen undervisning og ligeledes, hvordan vi kan stimulere og undervise eleverne i at lære at lære. Med fokus på en større grad af formativ evaluering undervejs i læringsprocessen, hvor læreren beder eleverne vurdere deres læringsproces og forholde sig til, om de er på rette vej, kan eleverne få mulighed for at forbedre kvaliteten af deres læring.
Når elevene selv vurderer deres læringsudbytte, kan læreren få mange brugbare informationer, dels om hvorvidt eleverne har lært det som var målet, dels hvad de evt. har lært, som ligger uden for målet og endelig får læreren informationer om, hvorvidt der er behov for at justere undervisningen.
Løbende vurdering kan forstærkes med mange forskellige metoder, som f.eks. kan være selvvurdering i logbog, drøftelse med sidemakkeren, selvovervågning af kriterier, diverse tjeklister til kvalitetstjek, mundtlige oplæg, tjek ud på Post-it osv. Værktøjerne er mange og begrundelsen for valg af, hvilke man anvender, afhænger af den tid der er til rådighed, elevernes kompetencer og hvad der ønskes at eleverne vurderer. John Hattie opstiller 4 processer der kendetegner selvregulerende egenskaber (Synlig læring for lærere).
Selvovervåger
Hvad er mit mål?
Hvordan går min læringsproces?
Selvregulerer
Er jeg på sporet?
Hvilken vej skal jeg følge mod målet?
Hvordan kommer jeg derhen?
Hvordan er mit tankesæt?
Selvvurderer
I hvorhøj grad har jeg opfyldt målet?
Hvad er mit næste mål?
Hvordan vil jeg gribe mit næste mål an?
Hvilke erfaringer har jeg gjort mig?
Selvunderviser
Hvordan kan jeg få mere viden om mit nye mål?
Hvor kan jeg søge hjælp?
Eleverne bliver sjældent selvregulerende af sig selv. Det kræver, at læreren er en tydelig leder og løbende stilladserer elevernes læring. Læreren må have en grundlæggende tiltro til, at eleverne hele tiden kan udvikle sig og lære nyt – som Terese Hopfenbeck påpeger: ”Alle elever kan ikke lære lige meget, men alle elever kan lære mere”. Det handler om at skabe rum for, at eleverne kan tænke og tale om deres refleksioner, og dermed i højere grad være i stand til at handle på det de tænker over. Det vil også stimulere en dynamisk tilgang om elevernes læringsproces, så de opdager at der hele tiden sker små forbedringer, og at de kan mere end de kunne tidligere. Afhængig af elevernes alder kan der stilles spørgsmål, der fremhæver deres læringsudbytte, og det næste de ønsker at arbejde videre med. Spørgsmålene kan stilles i starten af timen, hvor eleverne kan drøfte nogle af dem før de går i gang, eller som afslutning og opsummering af undervisningen, hvor de kan skrive i logbog, som så kan hentes frem til næste time. Eleverne kan også svare på spørgsmålene når forløbet afsluttes, og refleksionerne kan fremlægges for en gruppe eller en læringsmakker. Her er nogle eksempler på spørgsmål der kan hjælp læringsforståelsen på vej:
Hvad er du mest tilfreds med indtil nu? Hvorfor er du mest tilfreds med det? Hvordan lærte du det? Hvad var det sværeste at lære? Hvordan kan du lære det? Hvad tænker du kunne være det første du skulle gøre? Denne type spørgsmål kan hjælpe eleverne med både at overvåge deres egen læreproces indtil nu, men også at regulere hvad de næste skridt kunne være.
Når eleverne skal vurdere deres læringsudbytte, arbejdsindsats, måde at samarbejde på m.m., kan det være en hjælp at vurdere tegnene på læring for de pågældende læringsmål. Hvad var læringsmålet? Hvilke tegn på læring kan jeg genkende hos mig selv? Nåede jeg i mål med det hele? Hvad kunne jeg blive bedre til? Hvad tager jeg med af erfaringer fra dette forløb til næste forløb? Hvor havde du den bedste indsats i dette forløb? Hvorfor tror du det lykkedes? Hvad vidste du om indholdet før vi gik i gang? Hvad har du lært af nye ting i dette forløb? På hvilken måde kan du bruge det i dit videre arbejde? Alle spørgsmål bringes ikke nødvendigvis i spil på samme tid, men udvikles i takt med at eleverne oplever værdien af spørgsmålene, dvs. når de bliver i stand til at vurdere deres egen læring, både i forhold til hvad de er lykkedes med, og hvad de kan arbejde videre med.
Når eleverne opdager og selv kan sætte ord på deres læringsudbytte og progression, vil deres selvværd og robusthed udvikles, så de har gåpåmod og gejst til at lære sig nyt. På langt sigt er det målet, at de i højere grad bliver i stand til selv at identificere hvilken ny viden de må opsøge, og hvordan de vil lære sig det, så de opfylder læringsmålet. Således vil læring fremstå som en spiral, der vokser og udvikler sig hele livet.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!