Projektarbejdsformen
Om kompleksiteten og de mange små ”klodser” projektarbejdsformen indeholder.
Projektopgaven i 9. a er i fuld gang. Der er allerede gået tre dage i projektugen, og du oplever, at flere af eleverne har svært ved at holde fokus og holde sig selv i gang i læreprocessen…..
I denne artikel sætter vi fokus på den læreproces, alle elever fra indskoling til udskoling i den danske folkeskole skal igennem frem mod den obligatoriske projektopgave, der ligger som en del af afgangsprøven i 9. kl.
Gennem skolelivet er eleverne blevet undervist i at arbejde projektorienteret; det vi i denne artikel betegner som projektarbejdsformen.
Projektarbejdsformen er måske den mest komplekse og udfordrende undervisningsform; både for elever og lærere, fordi det på flere måder er anderledes end den undervisningsform, der mest præger skolen.
I projektarbejdsformen skal eleverne arbejde selvstændigt og selvdrevet, og de skal mestre specifikke færdigheder for at kunne arbejde vedholdende omkring et problembaseret projekt fra start til slut.
Det er disse specifikke færdigheder, og hvordan lærere kan arbejde målrettet og eksplicit med at lære eleverne disse, der er fokus her.
Projektarbejdsformens elementer
Projektarbejdsformen indeholder flere del-elementer lige fra projektets opstart, undervejs i arbejdsprocessen til formidling og vurdering af projektet. Vi kalder disse elementer for de store Duplo-klodser, der bærer projektet igennem. Hver Duplo-klods beskriver et element, som eleverne skal udvikle deres færdigheder og kompetencer indenfor:
- Selvregulering
- Undersøgelsesfase
- Samarbejde
- Produkt
- Fremlæggelse/præsentation
- Vurdering/feedback
Hver af de store elementer indeholder en lang række specifikke færdigheder, som eleverne skal mestre, og som de mestrer på forskellige niveauer. Disse mindre elementer kan ses som små Lego-klodser ´indeni´ Duplo-klodsen.
Fælles sprog, fælles forståelse
Når man på skolen arbejder med projektarbejdsformen, bliver det derfor essentielt, at teamet omkring elevgruppen får kortlagt og skabt et fælles sprog og forståelse for, hvilke færdigheder eleverne skal mestre og i hvilken progression, eleverne skal lære disse færdigheder.
Det fælles sprog og forståelse for projektarbejdsformens færdigheder kan kortlægges ved at teamet laver en brainstorm over alle de færdigheder, der ligger inde for hvert af de seks elementer. Nogle færdigheder går på tværs af elementerne, mens andre er specifikt knyttet til et element.
Et eksempel kunne være elementet selvregulering: teamet stiller sig selv spørgsmålet: Hvilke færdigheder skal eleven mestre, for at kunne arbejde selvstændigt og være selvregulerende omkring et projekt?
En brainstorm kunne se således ud:
- At være vedholdende – fokus på at øve sig
- At overholde aftaler
- At have strategier til at komme videre, når man går i stå – holde fokus
- At udarbejde tidsskema/planlægge og strukturere tid
- At tracke egen arbejdsproces
- At kunne håndtere at lave fejl – have strategier til at gå nye veje
- At stille spørgsmål
- At træffe valg mm.
Et andet element: Produkt – hvor teamet kortlægger hvilke typer af produkter eleverne skal lære at mestre. Det kunne f.eks. være:
- Power-point
- Stop-motions
- Folder
- Plakater
- Reklame
- Lyd-reportage
- Modeller mm.
Gennem brainstormen får lærerteamet kortlagt og udvidet deres fælles forståelse og sprog for, hvad eleverne skal kunne, når de arbejder i projektarbejdsformen. Det er vigtigt, at teamet er så specifik og konkret som muligt. Hvad skal eleverne kunne for at mestre de enkelte elementer?
Progression i elementernes færdigheder
Når teamet har kortlagt færdigheder indenfor alle seks elementer, bliver det relevant at se på progressionen af disse færdigheder. Teamet stiller sig selv spørgsmål som:
- Hvilke færdigheder skal eleverne lære først?
- I hvilken rækkefølge skal de læres?
- Hvordan er færdighederne forbundet med hinanden?
- Hvilken progression skal der være i tilegnelsen af færdigheder til at mestre projektarbejdsformen?
- mm.
Sammen udformer teamet en taksonomi for færdighederne. En taksonomi, der kan strække sig fra indskolingen, mellemtrinnet og til udskolingen, så færdighederne bygges op over hele skoleforløbet.
Analyse af teamets styrker og udfordringer
Taksonomien giver lærerteamet mulighed for at lave analyse af egen eksisterende praksis. Hvilke færdigheder undervises eleverne eksplicit i? Og hvilke undervises de ikke eksplicit i? Hvilke færdigheder tages af lærerne måske ubevidst for givet, at eleverne mestrer?
Ofte vil et lærerteam have mere sprog for og erfaring med at undervise eleverne eksplicit i færdigheder indenfor nogle af elementerne end andre.
Analysen er med til at kortlægge teamets styrker og svagheder i forhold til, hvor godt de klæder eleverne på til projektarbejdsformen, hvor godt de støtter dem undervejs, og hvor stor sandsynlighed der er for, at eleverne lærer at mestre færdighederne og udvikler kompetencer indenfor de seks elementer.
Analysen kan være med til at belyse, at de elementer, som lærerne underviser eleverne mindst eksplicit i, ofte er de færdigheder, som eleverne har sværest ved eller har brug for meget stilladsering til.
Inspiration til problembaseret projektundervisning
I USA er projektarbejdsformen (Project based learning PBL)) en udbredt undervisningsmetode og det uafhængige Buck Institute for Education (Bie) har gennem årtier indsamlet praksiserfaring fra udviklingsforløb på alle klassetrin. Bie har bl.a. udarbejdet flere forskellige rubrics, som kan fungere som planlægnings -og selvvurderingsværktøjer, som guidelines til at holde fokus i projektarbejdsformen for både lærere og elever. Bl.a. planlægningsmodeller, som værktøj for læreres forberedelse af projektarbejdsformen, hvor der udpeges specifikke færdigheder, som eleverne skal lære i de forskellige projektforløb hen over skolelivet. På den måde holdes lærerteamet omkring elevgruppen fast i taksonomien med fokus på de specifikke færdigheder, som eleverne skal lære og mestre hen over skolelivet.
Projektarbejdsformens fremtid
Projektarbejdsformen er en essentiel del af undervisningen i skolen i dag, fordi den peger på de færdigheder og kompetencer, som børn og unge skal bruge ind i fremtiden. Færdigheder der kobler sig til 21.st. century skills.
Det bliver vigtigt, at lærere arbejde sammen om at være nysgerrige og udvikler på undervisningsformen.
Skrevet af Mette Ploug Meineche
Litteratur:
Det fælles i det faglige – undersøgelse, kommunikation og sproglig udvikling
Af Nielsen, Bodil
Hans Reitzels Forlag
Projektskrivningsguiden – forskningsmetode og projektarbejde
Af Kuada, John
Samfund Litteratur
Undervisningsministeriet EMU: http://www.emu.dk/modul/hvad-er-projektopgaven
Buck Institute for Education (BIE) http://www.bie.org/about