”How to design questions and task to assess student thinking”

I Liams 5. klasse har de natur og teknik, og de er i gang med at lære om de tre tilstandsformer; fast, flydende og gas. De laver quizzer med spørgsmål, som ”temperaturen, hvor et stof går fra fast til flydende, hedder______”

Der ud over svarer eleverne på spørgsmål som fx ”hvad sker der, når vand koger?” ved at finde de korrekte svar i deres tekstbog, for herefter at omskrive dem med deres egne ord, så de viser, at de forstår.

I 5. klassen, hvor Olivia har natur og teknik bruger de den samme tekstbog, og her deltager eleverne ligeledes i quizzer. Men i modsætning til Liams klasse lyder spørgsmålene her mere som følger ”Vand koger ved en lavere temperatur i bjergene end ved havoverfladen. Sam bor i bjergene. Han koger gulerødder, som han vil servere til en middag. Vil det tage længere eller kortere tid at koge gulerødderne, end det ville tage ved havoverfladen? Forklar dit svar?

Med disse eksempler starter Susan Brookhart sin bog. Selvom Brookhart ikke er dogmatisk, og derfor understreger, at vi indimellem kan have gavn af at stille spørgsmål og opgaver, som dem der stilles i Liams klasse, er der ingen tvivl om, at hendes ærinde med denne bog er, at vores praksis i højere grad bør være kendetegnet ved de spørgsmål, der stilles i Olivias klasse. Spørgsmål af denne type er vigtige, fordi de træner eleverne i højere ordens tænkning. Dette er et begreb, som Brookhart i starten af bogen, gør sig umage med både at definere og argumentere for vigtigheden af. Når bogen i sin titel sætter fokus på begrebet vurdering, er det for Brookhart ej heller alene et spørgsmål om at få kortlagt, hvor eleverne er i forhold til deres næste skridt og vores videre planlægning, men i lige så høj grad fordi:

• At det vi vælger at vurdere giver stærke signaler til eleverne om, hvad der er vigtigt at lære i vort klasserum.
• At det vi vælger at vurdere i høj grad vil være med til at definere, hvad eleverne rent faktisk lærer.
• At opgaver og spørgsmål, der vurderer højere ordens tænkning, skaber øget motivation hos eleverne.

Udover at sætte fokus på selve kvaliteten af de opgaver og spørgsmål vi stiller, rettes opmærksomheden også mod forskellige vurderingsmetoder, samt nogle af de spørgsmål man bør overveje i forhold til dem, fx: Hvilke metoder er det hensigtsmæssigt at bruge i forhold til at kortlægge elevernes nuværende læringsudbytte? Hvornår er det fx hensigtsmæssigt at bruge papir og pen metoder, og hvad nu hvis eleverne har svært ved at skrive? Hvordan designer man vurderingsopgaver, hvor det er selve udførelsen og processen, som skal vurderes, og hvordan vurderer man den enkelte elevs læringsudbytte, når der fx arbejdes i grupper? Dette er blot nogle af de pørgsmål, der diskuteres og gives ideer til.

Tidligt i bogen finder vi en oversigt med de mest gængse vurderingsmetoder, som Brookhart kategoriserer på følgende måde: Papir og pen metoder, proces- og udførelsesmetoder, mundtlige spørgsmål-/svarmetoder og portfolio. I oversigten analyseres vurderings-metoderne ud fra begreberne:

1) egner sig til kvantitativ vurdering (rigtige/forkerte svar)
2) egner sig til kvalitativ vurdering
3) mest hensigtsmæssige anvendelse
4) fordele ved metoden og
5) mulige faldgrube ved metoden.

Denne oversigt kan være et godt udgangspunkt, når vi kollegialt eller med os selv overvejer, hvilke vurderingsmetoder vi vil benytte i vores læringsforløb. Portfolio får ikke meget opmærksomhed i bogen, fordi det er en metode som ifølge forfatteren fortjener sin egen bog. Samtidig er en portfolio ofte sammensat af mange forskellige opgaver, som kan være vurderet ud fra forskellige metoder.

I resten af bogen går hun i dybden med de enkelte kategorier fra oversigten, hvor hun metodisk og systematisk guider os igennem, hvordan vi kan stille spørgsmål og lave opgaver, der vurderer det, der er vigtigt at vurdere, samtidigt med at vi træner eleverne i højere ordens tænkning.

Bogen er et kærkomment bidrag til at nuancere og kvalificere vores brug af vurderingsmetoder i undervisningen. En kvalificering, der både retter sit blik mod de formelle vurderingssituationer, som vi benytter os af, fx når vi beder eleverne om at lave en test, eller når vi benytter os af de mere uformelle vurderingssituationer, som når vi fx laver spørgsmål-svar situationer i plenum. Der er mange konkrete eksempler på spørgsmål og opgaver fra forskellige fag, og selv om de tager udgangspunkt i et amerikansk curriculum, er det ikke svært at lave paralleller til de fag og det indhold som vi arbejder med i det danske skolesystem.