Nye fælles mål i dansk og matematik
Til sommer vil alle folkeskolens fag være udstyret med nye Fælles Mål. Tanken ved de nye mål, er at de ikke ændrer ved indholdet af fagene, men sætter fokus på elevernes læring. Målene skal blive et bedre redskab for lærerne i undervisningen. De nye mål er ligesom Fælles Mål 2009 normalmål, hvilket betyder, at målene bygger på det gennemsnitslige forventningsniveau for et klassetrin. Målene er fælles for alle elever. Ved at smugkigge på målene i dansk og matematik ses det, at målene endnu ikke er beskrevet til hvert klassetrin, men at de er opstillet i faser, som skal tydeliggøre den udvikling, eleven skal igennem i et skoleforløb. Fasemålene er ikke knyttet til et bestemt klassetrin og det er tanken, at de skal giver rum i lærerens tilrettelæggelse. De nye mål er et skridt i den rigtige retning, men de kræver stadig, at læreren konkretiserer dem for eleverne fx i form af kriterier og delmål, og at de evt også yderligere “knækker” målene på flere niveauer ved brug af måltaksonomier. Se de nye mål i dansk og matematik her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!