De mange målplaner

Med det nye læringsparadigme skal man gå fra at tænke i aktiviteter til at tænke i læring. Dette betyder bl.a., at mange af de pædagogiske planlægningsværktøjer må være båret af mål og ikke alene af aktiviteter.

Målplaner kommer bl.a. i folkeskolen til udtryk gennem årsplaner, periodeplaner og ugeplaner samt ved brug af elevplaner. Mål er med andre ord et styrende element for skolen, som skal sikre den enkelte elevs læringsprogression.

I en travl hverdag kan det være nyttigt, at der udvikles en systematik til, hvorledes man kan tænke i progression samt få de mange målplaner til at spille sammen.

Hos Kompetencehuset Heckmann har vi en solid erfaring med at klæde fx lærere på til at få overblik over at lave gode og sammenhængende målplaner, som har fokus på elevernes læringsprogression og trivsel. Nedenfor ses eksempler på, hvordan der kan arbejdes med forskellige typer målplaner.

Årsplaner

Formålet med udarbejdelse af årsplaner er overordnet set at sikre en god progression. Årsplanen kan fungere som et styringsredskab, som giver læreren mulighed for at rumme fagets kompleksitet samt sikre en balance mellem en tydelig struktur og plads til fleksibilitet. Fleksibiliteten er vigtig, da enhver planlægning problematiseres af, at der i kraft af skolens uforudsigelighed ikke altid kommer det intenderede ud af undervisningen.

Årsplaner kan ofte se statiske og lukkede ud, men de bør i et vist omfang være dynamiske, så fx de tanker, der er gjort om vurdering og evaluering i et forløb, kan anvendes konstruktivt i de næste forløb.

Det kan tage lang tid at lave en god årsplan, men det kan ofte lønne sig på den lange bane. Årsplansarbejdet bør ikke ses som noget, lærerne laver hver for sig, men som et pædagogisk værktøj, der samarbejdes om – fx i teamet.

Periodeplaner og ugeplaner

Periode- og ugeplanen bruges til at tilpasse de tanker, man har gjort sig om årsplanen, til den aktuelle situation. Målene i en årsplan strækker sig over et længere tidsforløb, hvor målene i en periode- og/eller ugeplan strækker sig over et kortere tidsforløb. Periode- og ugeplaner kan være et godt værktøj til at udarbejde helt konkrete læringsmål samt løbende justere disse og koble dem til den foregående periode. Her opstilles “ Tegn på læring”, som handler om at sætte ord på læring. Det er konkrete handlinger, ord og kropsudtryk, der viser, at eleverne lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Tegn er altså det, der kan iagttages hos eleverne, og det kan fx synliggøres for elever ved brug af kriterier og taksonomier.

Elevplaner

Undervisningsministeriet har præsenteret den nye, forenklede elevplan, som flytter fokus fra bagudskuende elementer til læringsmål og opfølgende initiativer. Elevplanen skal munde ud i, at eleven får ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klasse (UVM, 2014). I arbejdet med elevplaner rettes der fokus mod at anvende disse som et givtigt arbejdsredskab i den daglige undervisning og som et led i den løbende evaluering af eleven.

Kompetencehuset Heckmann er optaget af, hvorledes man kan gøre elevplanen til elevens plan, hvor eleven løbende kan se egen progression.

Skal vi
kontakte dig med henblik
på målplaner?