Kompetenceløft for pædagoger

Skolereformen har på mange måder været startskuddet til en helt ny hverdag for såvel elever som ledere, lærere og pædagoger i grundskolen. En ny hverdag med masser af spændende udfordringer. En af disse udfordringer består i, at pædagogerne i langt højere er en del af skoledagen. Vi har i den seneste tid modtaget mange henvendelser fra skoler, der udspringer af et ønske om at ruste denne del af personalegruppen til at håndtere denne nye virkelighed. Vi har allerede solide erfaringer med kompetenceløft for pædagoger inden for bl.a. klasse- og læringsledelse og tydelige læringsmål, og vi tager imod de nye opgaver med stor nysgerrighed. Vi oplever en stor lyst blandt pædagogerne til at styrke deres kompetencer i forhold til at skulle indgå i skoledagen, og vi har fokus på løbende at indsamle erfaringer og holdninger fra praktikerne, der gør os endnu skarpere til at fortsætte arbejdet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar