Kompetencehuset Heckmann
Kompetencehuset Heckmann

Giv de nye lærere hjælp og støtte

Februar 2020

Lærerjobbet er fantastisk men også komplekst og krævende. Som ny lærer er der mange ting, man skal forholde sig til for første gang. Årsplaner, undervisningsdifferentiering, forældremøder, skole-hjem-samtaler, konflikthåndtering, inklusion… Listen er lang!

Læreruddannelsen og de øvrige professionsbacheloruddannelser har gennem de sidste 40 år gennemgået en udvikling, der minder om de akademiske uddannelsers indførelse af princippet om forskningsbaseret uddannelse. Uddannelsen er rykket længere væk fra den praksis den uddanner til, således at man ikke uden videre er klar til at udøve sin profession, den dag man får sit eksamensbevis. Begrebet ”praksischok” er i den forbindelse velkendt for mange nye lærere. Ser man på undersøgelser om nyuddannede lærere, tegner de desværre et billede af en folkeskole, der taber en stor del af de nye lærere. Hver fjerde nyuddannede overvejer at forlade folkeskolen, og hver sjette gør alvor af tanken og stopper indenfor det første år i jobbet, viser tal og analyser fra professionshøjskolen Via, Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der må laves en tydelig og proaktiv plan

Sidste år lavede fagbladet Folkeskolen en rundspørge blandt alle lærerkredse i Danmark, som viste, at kun 34 ud af 98 kommuner har en aftale, der sikrer ekstra hensyn til nye lærere. Aftalerne ser meget forskellige ud og de indeholder typisk færre undervisningslektioner, mere tid til forberedelse, særlig efteruddannelse og mentorordninger. Disse ordninger afspejler bl.a., at det ikke er nok blot at opfordre kollegaer til at give deres erfaringer videre til de nye lærere – Der må stilles krav nationalt, kommunalt og på den enkelte skole til, at det sker, og der må laves en klar og tydelig plan. Denne plan må være proaktiv, så de nye lærere fra starten ved, hvilke aftaler der er, og hvornår og hvordan de iværksættes. Ydermere må det være tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad. Hvis ansvaret for at det sker overlades til den enkelte, og særligt hvis det påhviler de nye lærere selv at bede om hjælp, så risikerer man hurtigt, at det smuldrer. Det, at der er en mentorordning, kan også spille en central rolle, og det er her vigtigt, at mentorerne har en relevant uddannelse.

Lærerkommissionen: Systematisk modtagelse af de nye lærere er vigtigt!

Lærerkommissionen er nedsat af KL og LC som en del af den aftale, der blev indgået mellem parterne ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Kommissionen har indsamlet viden fra forskning, egne undersøgelser, skolebesøg samt dialog med en bred kreds af aktører på skoleområdet, og med dette afsæt har kommissionen udarbejdet sine anbefalinger, som udkom december 2019. Kommissionen opstiller to overordnede målsætninger for løftet af lærerprofessionen. For det første skal lærernes kompetencer, samarbejdsevner og beslutningskraft styrkes, og for det andet skal lærerne i højere grad få og påtage sig ”et kollektivt ansvar for at bidrage til den gode skole”. For at kunne opnå de to hovedmålsætninger peger kommissionen på fem mulige initiativer:

  1. En ambitiøs læreruddannelse
  2. Mere systematisk modtagelse af nyuddannede
  3. Tydeligere karriereveje og udviklingsspor for lærerne
  4. Fælles principper for kompetenceudvikling
  5. En kompetencefond for efter- og videreuddannelse

Kommissionen anbefaler, at alle skoler laver en strategi for, hvordan de tager imod og får det optimale ud af de nyuddannede lærere.

Vi kan lære af Norge

Mange lande verden over har allerede en form for introduktionsordning for nye lærere, og der er stor forskel på, hvordan de er udformet. Lærerkommissionen kommer med konkrete forslag til, hvordan det kan gøres i dansk kontekst, og de minder meget om det, flere norske kommuner allerede gør. Her kan man fx få inspiration fra Drammen, hvor man de sidste år har haft et tydeligt program for nye lærere (også kaldet ”lærer-trainees”). Der er der lavet en 2-årig plan for, hvordan de nye lærere skal støttes, som bl.a. består af følgende elementer:

  • Introduktionsforløb med praksisnære kurser fx inden for emner som klasseledelse, skole-hjem-samarbejde m.m.
  • Mentorordninger som er formaliseret og struktureret
  • Uddannelse af mentorer
  • Løbende observation og feedback tæt på praksis
  • Netværk hvor de nye lærere sparrer med hinanden
  • Understøttelse fra kommunale støttefunktioner fx PPR

Formålet i programmet har et dobbelt sigte: 1) At yde praktisk hjælp til de nye lærere samt 2) give dem mulighed for refleksion hvor deltagerne træder tilbage fra praksis og overvejer hvad de gør, hvorfor, og hvad de sandsynlige virkninger er.

Lærerjobbet er som nævnt på én gang fantastisk samt komplekst og krævende. Det er afgørende, at vi aktivt arbejder for at sikre, at mødet med virkeligheden ude i klasselokalerne bliver en succes for alle!

Kilder

  • Laursen, Per Fibæk (2006): Support af nye lærere. Danmarks Pædagogiske Universitet