Drenge Akademiet

Jeg skal være faglig leder på et projekt, som hedder Drenge Akademiet, som afholdes af Løkkefonden, hvis mission er at bringe unge drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet. Drenge Akademiet 2013 løber af stablen uge 27, 28 og 29. Drenge Akademiet kombinerer klare og høje faglige forventninger med udvikling af drengenes personlige karakter. Formålet er at lære drengene, at de selv kan gøre noget, når de skal lære nye ting – også selvom det ofte er en krævende proces fyldt med hårdt arbejde, tilbageslag og usikkerhed. Vi opstiller tydelige mål inden for læsning, grammatik og matematik, og vi måler og evaluerer den enkeltes fremskridt løbende. Projektet gennemføres af LøkkeFonden i tæt samarbejde med et antal professionelle partnere, specifikt Bent Kock Nielsen og Morten Dohrmann Hansen fra Implement Consulting Group, Niels Egelund og Frans Ørsted Andersen fra DPU, Aarhus Universitet samt et team af både erfarne lærere og lærerstuderende. Læs mere her Jeg glæder mig – smil Lene Heckmann

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar