BRUG TÆNKETID!

At stille spørgsmål, som man efterfølgende beder eleverne om at svare på ved håndsoprækning, er til dato den mest udbredte og velkendte undervisningsstrategi verden over. Denne metode, som også går under navnet IRE (læreren Initierer, eleverne Responderer, læreren Evaluerer), er på en gang elsket, sejlivet og udskældt. Derfor kunne den alene give anledning til en længere udredning, men her fokuseres specifikt på begrebet tænketid, som er et begreb, der kan kvalificere denne velkendte spørgsmål-svar metode. Med tænketid menes den tidsramme, som man eksplicit skaber, fra man har stillet et spørgsmål, til der gives mulighed for at byde ind – og med tænketid refereres til et tidsspænd på 3 til 10 sek.

Jeg ved ikke med dig, men da jeg i tidernes morgen startede som lærer, var den måde jeg håndterede spørgsmål-svar på i klassen, egentlig ikke noget, som havde min bevågenhed, om end jeg adskillige gange dagligt benyttede mig af denne strategi. Jeg gentog på mange måder blot de samspilsmønstre, jeg selv havde været en del af gennem mine mange år på skolebænken.

Jeg stillede mit spørgsmål, og i samme øjeblik der var en elev (evt. flere elever, hvis jeg var heldig) som rakte hånden op og ville svare, udpegede jeg den “heldige”. Jeg kunne dog også ofte opleve, at eleverne blot slyngede svaret ud i munden på hinanden.

Således var jeg en god repræsentant for den forskning, der peger på, at fra læreren er færdig med at stille sit spørgsmål, til en elev svarer (eller til læreren selv svarer på sit eget spørgsmål), går der i gennemsnit under 1 sekund. Men hvorfor er dette overhovedet et problem?

Når vi iscenesætter undervisning, hvor vi mere eller mindre ubevidst arbejder med så korte responstider, på de spørgsmål vi har stillet, er det ikke svært at forestille sig, at nogle elever bliver favoriseret i forhold til at få tildelt taletid. En taletid, som bl.a. giver gode muligheder for aktivt at bearbejde stoffet og at få direkte feedback på ens svar fra læreren og fra andre klassekammerater. Hvorimod de elever, der har brug for lidt længere tid til at bearbejde og fremkomme med information, ikke får de samme muligheder

Derfor er det hellere ikke så mærkeligt, når forskningen peger på, at brugen af tænketid har adskillige positive effekter på eleverne i undervisningen. Den viser bl.a., at når der gives tænketid, er der flere elever, der byder ind, de svar de giver er på et dybere og mere reflekteret niveau, eleverne føler sig mere selvsikre og motiveret, de forholder sig i højere grad til hinandens svar, de stiller flere spørgsmål og de er generelt mere fokuserede i forhold til undervisningen.

Jeg vil i det nedenstående ridse 8 strategier op til at gøre tænketid til en del af spørgsmåls-svar kulturen i din klasse. De er ikke opstillet i en prioritet rækkefølge, og de skal ses som inspiration til arbejdet med egen praksis.

  1. Inddrag eleverne i hvorfor du indfører eller bruger tænketid

Fortæl dine elever, hvorfor du indfører tænketid. Ofte vil det være de elever, som har være vant til at svare hurtigt og ofte, som protesterer mest, når tænketid indføres. De kan være indlejret i en selvforståelse, hvor det at være hurtig til at markere i sig selv er lig med status, og derfor kan de opleve en form for tab af status, når det at være hurtig ikke alene giver mere taletid.

 

  1. Evaluér løbende hvordan eleverne oplever brugen af tænketid

Dette kan du fx gøre skriftligt, så du får et bredt billede af, hvordan hver elev i klassen oplever brugen af tænketid. De elever, som vil være mest tilbøjelige til at give deres mening til kende i plenum, er muligvis også de elever, der umiddelbart selv oplever, at have det mindste behov for tænketid. Generelt er det værd at være opmærksom på, at evaluering ved brug af spørgsmål-svar i plenum, kan medføre, at enkelte elevers udtalelser hurtigt kan sætte en dagsorden for, hvad der er rigtigt og forkert at mene. Brug elevernes evaluering til at korrigere og tilpasse måden, hvorpå I bruger tænketid og forsæt med at fremhæve, hvad formålet er.

 

  1. Forbered de spørgsmål, du vil stille

Ifølge forskningen har de fleste af os en tendens til primært at stille lukkede spørgsmål på et lavt kognitivt niveau, når vi finder på vores spørgsmålene undervejs. Det er generelt uheldigt for elevernes læring, hvis de fleste af vores spørgsmål er på dette niveau, men det vil også undergrave behovet for tænketid, og svække elevernes oplevelse af tænketidens relevans. For hvor meget tænketid har man brug for, hvis man skal svare på, hvad hovedstaden i Norge hedder, eller hvem der var USA’s første præsident?

 

  1. Lær de ”hurtige” elever, at udnytte tænketiden

Lad eleverne komme med gode tips til, hvordan man udnytter tænketiden. Eleverne kan fx træne sig selv i at finde på flere svarmuligheder, overveje hvordan de kan uddybe deres svar, hvordan det kan tegnes, modelleres m.m.

 

  1. Brug en kontekstmarkør

Dette bruges til at synliggøre tænketiden. Sæt fx en finger på panden – og lær evt. dine elever at gøre det samme, mens de tænker. Eller som min favorit: At jeg rækker en knyttet hånd i vejret, hvorefter jeg langsomt folder én finger ud ad gangen. I starten oplever jeg, at eleverne ikke tænker en eneste tanke, men blot iagttager min hånd. Det er ok – at ændre vaner i undervisningen kan være hårdt arbejde, der kræver en markant kontekstmarkør.

 

  1. Lær dine elever, at ingen rækker hånden op før tænketiden er forbi

Når nogle elever er hurtige til at markere, evt. kombineret med et ivrigt kropssprog og små lydord, vil det ofte stresse de elever, som endnu ikke er nået frem til et svar, og således får de reelt ikke noget udbytte af tænketiden.

 

  1. Hav tålmodighed med dig selv

Fortæl dine elever, at du øver dig på at bruge tænketid, når du stiller spørgsmål, men at det også er svært for dig at indføre og gennemføre, særligt når du bliver tidspresset.

 

  1. Tillad at det føles lidt unaturligt

Når der skal indføres nye rutiner, kan de godt i starten føles unaturlige ikke kun for dine elever, men også for dig selv. Ofte vil vi gerne have, at det vi gør i undervisningen virker naturligt fra første dag og dermed umærkeligt glider ind i vores praksis. Men at indføre tænketid, er i mange klasser lig med at ændre på de kulturelle samspilsmønstre, og at gøre det føles sjældent naturligt her og nu.

 

At indføre tænketid er blot en lille ændring, men den kan have stor effekt i undervisningen!

Skrevet af Birgit Schøn, konsulent Kompetencehuset Heckmann

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar