3 klassiske fejl når du holder
oplæg eller kurser – og hvad du kan gøre ved dem!
I mange brancher er det nødvendigt at være en god formidler: Ingeniører, fysioterapeuter, økonomer, iværksættere – alle kan opleve at skulle skabe engagement i en større forsamling.
Når du tilrettelægger et kursus, en præsentation eller lignende, risikerer du let at komme til at lave en af tre klassiske fejl. Heldigvis er fejl en oplagt mulighed for læring og forbedring! I denne artikel får du dels et fyldigere sprog om hvilke underliggende problemer og mulige årsager, der kan være til fejlene, dels konkrete tip, som du kan benytte dig af, næste gang du planlægger en præsentation.
Fejl #1 – For meget tekst på dine slides!
Dette er måske den mest udbredte fejl af dem alle, som erfaringsmæssigt går igen på rigtig mange kurser og i præsentationer, og som er så almindelig, at mange sikkert ikke tænker over det. Udfordringen kommer til udtryk ved store mængder af tekst, der fylder slide efter slide, og oplægsholderen falder hurtigt i fælden, og kommer til at læse op i stedet for at bruge egne ord…
Hvorfor er det problematisk?
Fordi store mængder af tekst i en præsentation ofte vil virke stik imod hensigten, og stå i vejen for budskabet!
Det centrale problem er, at det ikke kan undgås at deltagerne læser samtidig med, at du leverer dine pointer. Deltagerne skal dermed på én og samme tid forholde sig til formuleringer i både tekst og tale, hvilket i rigtig mange tilfælde gør, at man ikke forstår nogle af delene særligt godt.
Samtidig gør store mængder tekst ofte, at du som oplægsholder bliver ’låst’ i din præsentation, og er tvunget til at komme rundt om alle de skrevne pointer. Derudover kan du også risikere at komme til at læse op, hvilket kan tage energien og dynamikken ud af ethvert indhold…!
Hvad er årsagerne til problemet?
En af årsagerne kan være, at du anvender powerpoint eller lignende præsentationsprogrammer. Her er det meget nemt at komme til arbejde som i et tekstbehandlingsprogram, hvor du skriver en masse tekst eller måske kopierer tekster, du har brugt andre steder.
En anden årsag kan være, at du gerne vil være sikker på at sige ’det rigtige’ og ’undgå at glemme noget’, og derfor indsætter bunker af tekst – hvilket resulterer i ovenstående udfordringer.
Bud på løsninger?
Løsningen på ovenstående problemer er simpel: Find det centrale budskab i din tekst, slet alt det skrevne og erstat det med billeder, som du kan bruge til at understøtte dit budskab!
Tro på at du godt kan huske alle de vigtige pointer, og tro på at din præsentation bliver mere ’levende’ og interessant at høre på, hvis du kan koble dine talte pointer til noget visuelt. Du kan evt. supplere dine billeder med enkelte stikord men hold det til et minimum.
Hvis du har pointer, som er vigtige at formidle 100% korrekt, kan tekst stadig bruges. Men prøv at skære det ned til enkelte sætninger, som ’klikkes ind’ én ad gangen.
Prøv i den forbindelse at eksperimentere med præsentationsprogrammets indgangseffekter og vælg generelt én enkelt effekt, som du benytter dig af konsekvent.
Fejl #2 – Du bruger alt taletiden selv
Endnu en fejl, der er så udbredt, at den fortjener en plads i denne top 3! Denne fejl kommer fx til udtryk, hvis et kursus er sat til at vare 2 timer, hvor oplægsholderen bruger 1 time og 50 minutter til egen taletid, og de sidste 10 min er sat af til pause.
Hvorfor er det problematisk?
Fordi din taletid meget ofte ikke er lig med deltagernes læretid!
Ofte indeholder et kursus eller oplæg komplekse informationer, som deltagerne har brug for at bearbejde, hvilket er vanskeligt, hvis pointerne bliver ved med at komme i en uafbrudt strøm.
Samtidig er der en naturlig øvre grænse for, hvor længe vi kan koncentrere os om det samme. Typisk er dette tidsrum kun omkring
Hvad er årsagerne til problemet?
Den store mængde taletid kan bl.a. stamme fra din følelse af ansvar: ’Deltagerne er jo kommet, fordi jeg skal give dem noget!’. Samtidig kan det også være en tavs forventning hos både dig og deltagere, at det er sådan ’man gør’, når man afholder et kursus.
Det kan også være, at du er for ambitiøs i din planlægning, og har for meget indhold med.
Bud på løsninger?
Læg små ’summeopgaver’ ind med passende mellemrum, hvor deltagerne skal drøfte et spørgsmål med hinanden. Det kan være spørgsmål, du har formuleret på forhånd, og sat ind i din præsentation, eller det kan være nogle, du finder på undervejs, hvis du fornemmer, at energien i lokalet er ved at dale.
Spørgsmålene kan fx lyde: ”Hvad er det vigtigste, du indtil videre har hørt?”, ”Hvordan er mine pointer ens/forskellige fra det, du gør i hverdagen?” eller ”Hvad er du i tvivl om efter at have hørt denne pointe? Snak med din sidemand, og se om vedkommende kan hjælpe dig.”
Du kan også lægge ’brain breaks’ ind, som er forskellige små aktiviteter, hvor deltagerne i kort tid skal lave noget sjovt eller aktivt. Prøv at google ’brain breaks’ eller ’power pauser’ for inspiration.
Uanset hvordan du arbejder med at aktivere deltagerne, er det vigtigt, at du ved, hvorfor du gør det og tror på, at det er en god ide at gøre det. Hvis du ikke selv tror på det, bliver det svært at kommunikere tydeligt til deltagerne, hvad de skal gøre, og det bliver vanskeligt at få dem med.
Fejl #3 – Du får ikke feedback fra deltagerne!
Denne fejl kan være sværere at få øje på, da den handler om, hvad der sker efter at præsentationen er slut. Mange oplæg afsluttes med, at oplægsholderen siger ’tak for i dag’, deltagerne klapper, og alle går hvert til sit, uden at der gives konkret, brugbar feedback til oplægsholderen, som kan bruges fremadrettet.
Hvorfor er det problematisk?
Fordi du dermed står alene med din oplevelse af kurset, og af hvad der fungerede/ikke fungerede!
Hvis du ønsker at udvikle dine evner som oplægsholder, bliver det dermed svært at få et objektivt blik for dine styrker og udviklingsområder, og du risikerer at blive ved med at gentage uheldige handlemønstre eller at overse noget, du gjorde, som havde god effekt.
Hvad er årsagerne til problemet?
En af årsagerne kan være, at du vil opleve det ubehageligt, hvis du får ’dårlig’ feedback, og derfor bevidst/ubevidst forsøger at undgå det. Dette gælder ikke mindst, hvis du har tendens til at være præstationsorienteret, som bl.a. er kendetegnet ved, at man ser fejl som noget negativt, og vil skjule det, man ikke er god til. Den læringsorienterede person ser derimod fejl, som en naturlig samt konstruktiv mulighed for at lære og forbedre sig, er optaget af at tale om det, der er svært og fokuserer på at udvikle egne evner.
En anden årsag kan være, at du egentlig gerne vil have feedback fra deltagerne, men glemmer at tænke det ind, som en del af præsentationen. Det kan også være, at du mangler en god feedbackmodel.
Bud på løsninger?
Husk at afsætte de sidste 5 minutter af oplægget til feedback! Sørg for at rammesætte for deltagerne, at det handler om din læring, og at du ønsker feedback på elementer, som du har indflydelse på. De kan derfor fx ikke give feedback på det tidspunkt kurset afholdes, hvis du ikke har været med til at beslutte, hvornår det skulle ligge.
Læg PostITs ud på bordene mens du taler, og bed deltagerne om at give dig ’2 stjerner og 1 ønske’: 2 ting, der fungerede godt, 1 ting de ønsker havde været anderledes. På deres PostIT tegner de to stjerner og en sky (skyen svarer til ’ønsket’) og skriver derefter ud for hver tegning.
Bagefter beder du deltagerne sætte deres PostIT på døren, når de går ud.
Fordelen ved modellen er, at du får dobbelt så meget positiv feedback, end du får ønsker, og at du forhåbentlig får en masse gode forslag, som du kan arbejde videre med. Husk at forholde dig læringsorienteret og glæd dig over de forslag, du får – det er hér, du finder muligheden for at blive en endnu bedre oplægsholder!
Afslutning
Det kræver øvelse at blive en god formidler, og selv den dygtigste kan altid blive endnu bedre. Forhåbentlig har denne artikel givet dig inspiration til, hvordan du kan udvide og kvalificere din værktøjskasse, så dine deltagere får det bedste udbytte af det oplæg, du har planlagt.
