Giver du effektiv feedback?

Feedback er et område, som rigtig mange beskæftiger sig med, og som forskning peger på har en helt afgørende positiv effekt på elevernes læringsudbytte. Senest har uddannelsesforsker John Hattie, med sin metaanalyse om læringseffekter i 2009, fremhævet feedback som en signifikant bidragsyder til elevernes læringseffekt, og før det Marzano, Pickering og Pollack i 2001, Kluger og DeNisi i 1996, Tenebaun og Goldring i 1989, Lysakowski og Walberg i 1982 m.m.

Men denne velfortjente opmærksomhed på begrebet feedback, har alt for ofte ikke den ønskede effekt. Herunder fremsættes tre principper for god feedback, som du med fordel kan lade dig inspirere af.

Sørg for at eleverne faktisk ønsker feedback før du giver den

Når vi som lærere giver vores elever tilbagemeldinger på fx en opgave, ved vi så overhovedet om eleverne ønsker en sådan tilbagemelding? Jeg har oplevet lærere, der følte, at de ikke alene var forpligtede til at give alle elever feedback, men tilmed var af den overbevisning, at eleverne var forpligtede til at modtage den feedback de gav – når de gav den. Feedback er en af de største selvfølgeligheder i skolen. Alle har tilsyneladende krav på både at give og modtage feedback. Men hvad hvis en elev ikke ønsker feedback, kan man da blive fri?

Ligeså sikkert det er, at feedback kan have en positiv effekt på elevers læringsudbytte, ligeså sikkert er det, at feedback ingen effekt har, hvis modtageren ikke ønsker at modtage feedbacken. I så tilfælde er det skønne spildte kræfter overhovedet at give feedback. Men hvad gør man så? Jo, man må have en dialog med eleverne om, hvordan der bedst samarbejdes om at eleverne lærer. Herunder er feedback et redskab, men absolut ikke det eneste redskab, og en sådan dialog med eleverne ville kunne åbne op for en snak om, hvilken værdi feedback tillægges af den enkelte lærer, hvor trygt et læringsrum der er etableret, hvordan feedbacken udmøntes i praksis, hvilke forventninger der i givet fald ville følge af en sådan feedback, og hvilke muligheder eleven har for at påvirke den. Feedback skal være relevant for modtageren så relevant, at det i sin substans er noget som eleven selv efterspørger. Prøv at gøre feedback frivillig i din klasse. Se hvor mange af dine elever der kommer til dig for at modtage feedback, og hvor mange der tænker, de klarer sig ligeså fint uden. Kommer alle dine elever hen til dig er fundamentet til effektiv feedback til stede. Gør det modsatte sig gældende, så start med kun at give feedback til de elever der ønsker det og vær nysgerrig på, hvorfor dine elever mener at kunne klare sig uden din feedback.

Lad altid eleven sætte rammen!

Feedback i skolen er en proces, hvor læreren fx giver en elev en tilbagemelding, med udgangspunkt i elevens arbejde med en given opgave. Vi slår med andre ord ned på det vi ser – det som springer os i øjnene, evt. med afsæt i et eller flere læringsmål og doserer med hensyntagen til elevens forudsætninger. Når feedback praktiseres på denne måde, altså at læreren kigger på elevens arbejde og giver feedback, må det på forhånd være afstemt med modtageren, hvad der egentlig specifikt ønskes feedback på. I modsat fald dannes der grobund for en ligegyldighed i feedback-situationen, som fx bliver til noget, der blot skal overstås eller som kun er ønsket, når eleven ved denne har arbejdet godt.

Hvis ikke eleven først har konkretiseret feedbackens indhold, så er der tilmed overhængende fare for, at vi som lærere rammer helt ved siden af. Et klassisk eksempel er eleven der får feedback på en opgave, hvor læreren giver tilbagemeldingen, at det er et virkeligt grundigt og velperspektiveret arbejde. Virkeligheden er dog den, at eleven lavede opgaven i hast sent aftenen før, og går måske derfor fra feedback-situationen med en følelse af, at en tilsvarende lille indsats kan gøre det. En anden elev afleverer noget, som syner at være langt under niveau, og måske tilmed fremstår lidt sjusket. Eleven sendes retur med blandt andet et ”det kan du gøre bedre”. Virkeligheden kunne være, at eleven havde knoklet for at nå frem til det, som denne afleverede, og nu modløst må konstatere, at det ej heller var tilstrækkeligt. – Lad derfor altid eleven gå først!

Hvad fremhæver eleven, at han/hun præcist ønsker feedback på? Lyt til hvordan eleven tænker om:

• Hvordan eleven selv mener at have arbejdet.
• Hvor der er sket en udvikling.
• Hvad eleven er lykkedes med.
• Hvad eleven har været udfordret på.
• Hvor der er styrker, og hvad der kan forbedres.

Ovenstående refleksioner bidrager til at rammesætte feedbackens indhold. Elever der ikke har gjort sig selvstændige overvejelser, vil typisk have opmærksomheden rettet ”på det som de andre også fik feedback på”. Når dette er elevens tilgang, er udgangspunktet ikke hensigtsmæssigt for feedback alene af den grund, at eleven ikke har gjort sig egne refleksioner, eller taget det nødvendige ejerskab for den feedback der følger. Jeg hører også tit elever sige, at de ønsker ”feedback på om opgaven er god nok”, underforstået ”god nok til at læreren kan godkende arbejdet”. Når eleven skal formulere, hvad der ønskes feedback på, kan eleven trænes i at bede om feedback på noget, som du ikke vil være i stand til at besvare med et ”ja” eller et ”nej”. Her kan eleven fx hjælpes til at omformulere til ”Hvad i min opgave er jeg lykkedes med?”, ”hvad synes du er mit næste skridt” osv. På denne måde inviterer feedbacken til dialog og udveksling af synspunkter.

Få feedbacken ned på jorden!


Jeg har givet meget feedback i min praksis som lærer – og meget af den feedback er aldrig blevet brugt. Det er vigtigt at lave så konkret en feedback som muligt og formulere det i et sprog, eleven kan forstå. Det meste af den feedback der gives i skolen er mundtlig, da skriftlig feedback ofte er noget mere tidskrævende. Jeg har erfaret, at selv når der blev givet en meget konkret mundtlig feedback til en elev, så kunne det forsvinder fra elevens bevidsthed – nogen gange allerede undervejs på vejen tilbage til egen arbejdsplads. Hjælp derfor eleven med at huske feedbacken. Bed fx eleven om at gentage feedbacken og fortælle med egne ord, hvad I har aftalt. Du kan også træne eleven i selv at skrive den ned. Jeg har aldrig selv oplevet, at en elev, der under selve feedback-processen, skrev noter til sig selv – for bedre at kunne huske og fastholde nogle fokuspunkter fra min feedback. Brug fx et ark eller et hæfte, eller fx et tekstdokument på elevens computer, eller om muligt et delt dokument online, som både elev og lærer har adgang til. Skrivestærke elever kan selv nedfælde relevante pointer fra feedbacksamtalen undervejs, og i andre situationer kan de vigtigste pointer være et fælles anliggende, som lærer og elev nedskriver i et samarbejde. Når feedbackens pointer nedfældes på skrift, bliver de ofte meget konkrete og operationelle. Feedback bliver dermed ikke alene et mundtligt anliggende, men inviterer i stedet til konkrete handlinger, og man kan sige, at eleven således fører log over den feedback som gives og arbejdes med.

Ovenstående 3 elementer kan tilpasses og justeres til behov og kontekst. Hvis du synes det lyder krævende, så har du sikkert ret. Afhængig af din elevgruppe vil ovenstående fremstå mere eller mindre tilgængeligt. Du må nødvendigvis finde veje til at op- eller nedskalere det som er fremsat herover, så det bedst muligt er tilpasset din elevgruppe. Vælg eventuelt til en start, et af de tre elementer, og gør dig nogle erfaringer med det, inden du kaster dig over det næste. Det vil som al anden inddragelse af nye pædagogiske værktøjer i klasserummet, kræve både tid, opmærksomhed og vedholdenhed af få implementeret, men vil være indsatsen værd.

Skrevet af Thomas Silfen, konsulent Kompetencehuset Heckmann