7 tip til at komme godt i gang med intern observation og feedback

I denne artikel får I perspektiver og gode råd til, hvordan I kommer godt i gang med intern observation og feedback. Artiklen kan læses af lærere, pædagoger og ledere samt andre, som er interesseret i at give feedback på praksis.

Et af kendetegnene ved et professionelt læringsfællesskab er, at der arbejdes hen mod en de-privatisering af praksis, og at de professionelle lærer af og med hinanden (Albrechtsen, 2013).

Der kan være mange veje mod dette ideal, og et af de redskaber, I kan benytte jer af, er intern observation og feedback. I denne artikel får I som lærere/pædagoger eller ledere nogle generelle pointer til overvejelse og drøftelse samt syv tips til, hvordan I kommer godt i gang med at observere på hinandens praksis.

Arbejdet med systematisk observation og feedback er på mange skoler et forholdsvis nyt eller ikke anvendt tiltag. Dette ses bl.a. i rapporten Gør skoleledelse en forskel? (SFI, 2017), som beskriver, at under 2 % af adspurgte lærere/pædagoger inden for det seneste år har oplevet pædagogisk ledelse i form af fx observation og feedback. Rapporten tager udgangspunkt i skoleledelsens praksis, men observation kan også udføres af fx skolens vejledere eller af kollegaerne i teamet.

Når I som skole/team beslutter at arbejde med observation og feedback, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvorfor I ønsker at indføre dette tiltag. Det grundlæggende formål med ethvert tiltag bør være, at det i sidste ende har effekt på elevernes læring og trivsel. Observation og feedback er dermed ikke et mål i sig selv, men et middel til at udvikle undervisningen med elevernes læring og trivsel for øje. Derudover kan I udfolde formålet yderligere og herunder fx overveje, om I ønsker at arbejde med observation ud fra en hhv. pro- eller reaktiv tilgang:

Proaktiv observation har til hensigt at hjælpe de professionelle med at udvikle praksis fx inden for et bestemt område, og udføres som en del af en løbende udviklingsproces. Det kunne fx være den løbende udvikling af arbejdet med klasseledelse eller arbejdet med feedback i den daglige undervisning. Man kan sammenligne den proaktive tilgang med at så frø, som på længere sigt vil vokse sig større.
Man kan også arbejde med reaktiv observation, som har til hensigt at hjælpe de professionelle med en konkret, ofte presserende problemstilling, fx en konfliktfyldt relation, et barn som kræver ekstra støtte eller lignende. Man kan sammenligne den reaktive tilgang med brandmanden, som slukker de små og store brande, der opstår i løbet af et skoleår.

I kan godt arbejde med både pro- og reaktiv observation hen over skoleåret, men så er det vigtigt, at I har et fælles sprog om forskellen mellem de to former, så alle har en fælles forståelse af, hvilken tilgang der anvendes i den konkrete situation.

I forhold til det fælles sprog er det også vigtigt at gøre det klart, at feedback på praksis handler om at opøve en refleksiv distance til og være nysgerrig på egen og andres praksis. Vi observerer for at lære af og med hinanden og udvikle praksis, ikke for at kontrollere og være fejlfindere (bl.a. Moss & Brookhart 2015). Læs mere om dette under tip 4.

I den forbindelse er det vigtigt at lægge mærke til, at observation også kan være med til at understøtte udviklingen af læringsmiljøet på skolen som helhed. Når vi viser eleverne, at vi som professionelle også er i fortsat læring, og at vi er nysgerrige på, hvordan vi kan gøre vores praksis endnu bedre, kan det understøtte og inspirere eleverne til også selv at være mere nysgerrige på egen læring og udvikling. Vi kan på den måde arbejde med at udvikle det dynamiske tankesæt blandt både de professionelle og eleverne – et tankesæt, hvor man er åben overfor udfordringer, lægger en indsats i dét, man synes er svært og søger feedback fra andre.
(Kortnum m.fl. 2016, Dweck 2006, Heckmann 2016)

I det følgende beskrives de syv tips, som bl.a. bygger på de erfaringer, vi har med observation på praksis i Kompetencehuset:

1. Start i det små

Denne artikel tager udgangspunkt i, at I som skole/team er i gang med at tage de første skridt ift. systematisk observation og feedback. I den forbindelse er det – som med de fleste andre nye tiltag – en god idé, at starte i det små, få nogle succesoplevelser og derefter bygger videre.

En måde at komme godt i gang kan være, at I observerer på mindre dele af en lektion. Fx kan I i teamet aftale, at I har specifikt fokus på at udvikle timens opstart. Derefter observeres der kun på dette og observatøren forlader lokalet efter de første 5-10 min.

En anden tilgang kan være, at I til at starte med aftaler, at det kun er to-tre personer i teamet der observerer hinanden – fx dem hvor det går bedst op skemamæssigt. Disse vender så tilbage og deler gode erfaringer og drøfter mulige forbedringer med resten af teamet.

2. Vælg et fokus

Når man går ind i klasselokalet for at observere, vil man hurtigt erfare, at der sker rigtig meget i løbet af en lektion (herunder en del som underviseren ikke lægger mærke til…!). Man kan derfor hurtigt få travlt med at tage noter, og ens opmærksomhed kan flytte sig hele tiden. Hvis der skal gives kvalificeret feedback på praksis, er det derfor en fordel, at det på forhånd er aftalt, hvad der skal gives feedback på. Dette vil lette opgaven markant for observatøren, og kan medvirke til at kvalificere den efterfølgende feedbacksamtale – ikke mindst fordi den observerede ofte vil have mere ro i at vide, hvad der skal tales om. Samtidig kan det være en god fælles ramme for udviklingsarbejdet i teamet.

Forslag til fokuspunkter kunne være:

– Hvor lang tænketid får eleverne efter et spørgsmål?
– Hvordan italesættes dagens mål?
– Hvordan trænes eleverne i at tænke over egen læring?
– Hvordan kan vi “se” om eleverne lærer noget?
– Hvordan starter vi bedst timen op, så vi undgår uro?

3. Aftal hvem der er i den lærende position

Et kendetegn ved mange feedbackprocesser er, at der kan være lige så meget læring i at give feedback som i at modtage den (Bærenholdt, 2017). Dette kan også gøre sig gældende, når det handler om feedback på undervisningspraksis, og man kan bruge dette til at tydeliggøre, hvem der er i den “eksplicit lærende position”.

I en klassisk feedbacksamtale vil det ofte være den, der er blevet observeret, som er i fokus. Vedkommende har måske øvet sig på et fokuspunkt, som observatøren giver feedback på.
I kan dog vende denne model om, så det er observatøren, der er i den lærende position. Feedbacksamtalen handler så efterfølgende om, hvad observatøren fik ud af at være med i lektionen, og hvad denne tager med til sin egen praksis.

4. Hav først og mest fokus på dét, der er godt

Til feedbacksamtalen bør I – særligt når I starter op med observation – sigte mod, at I taler først og mest om det, der fungerer godt. Det kan formentlig ikke undgås, at man som observatør ser en kollega sige/gøre noget, som man ikke selv er enig i eller ville gøre på en anden måde. I nogle tilfælde kan det være på sin plads at nævne det for den, man har observeret, men det kan være med til at gøre feedbacksamtalen mere anstrengt, særligt hvis man ikke på forhånd har gode relationer i teamet.

Sigt derfor mod, at I i starten først og fremmest taler om det, der fungerer godt, og at I er beskrivende omkring hvorfor I mener, at det fungerer. Brug evt. formuleringer som:

“Det fungerede rigtig godt, da du X… og jeg tænker, at det er rigtig smart, fordi Y…”

“Jeg lagde mærke til, at da du sagde X…, så gjorde eleverne Y…, og det fungerede rigtigt godt, fordi Z…”

Vær opmærksom på, at hvis vi skal lære af fortiden og tage noget med ind i fremtiden, bør det i høj grad være det gode, vi tager med!

I forhold til de dele af den observerede praksis, der evt. ikke fungerede helt så godt, kan I på forhånd have aftalt, at observatøren skal lægge en lille udfordring ind i samtalen. Det kunne være formuleret som et “benspænd”, som den observerede skal prøve af i næste time. Brug en sætning som:

“Jeg lagde mærke til, at der ofte går meget kort tid fra du har stillet et spørgsmål til du beder en elev om at svare, og jeg tænker, at der så er mange elever, der ikke får tid til at gennemtænke deres svar. Jeg vil udfordre dig på, at du næste time skal tælle langsomt til 5, før du beder om et svar, hver gang du har stillet et spørgsmål”.

5. Feedback samme dag som observation

Logistik er ofte en af de store udfordringer ved at arbejde med observation og feedback. Dette gælder især, hvis det er kollegaer, der observerer hinanden, da det kan være vanskeligt at få til at gå op skemamæssigt. Til trods for denne udfordring, må det anbefales at observation og feedback lægges samme dag. På den måde står den observerede lektion stadig i frisk erindring, hvilket naturligt kvalificerer feedbacksamtalen.

6. Vær med som elev

Et spændende alternativ til den klassiske observation kan være, at man som observatør deltager i lektionen sammen med eleverne. Man får en plads i klassen, lytter til de instruktioner, der bliver givet, løser de samme opgaver og er så vidt muligt en del af undervisningen på elev-niveau. Dette kan give en masse spændende erfaringer og observationer, som kan drøftes efterfølgende til feedbacksamtalen eller i teamet.

Denne model kan blive ekstra interessant, hvis man deltager i en lektion, hvor man ikke umiddelbart føler sig fagligt på sikker grund.

7. Selvobservation – film din egen undervisning

En sidste model, som bør nævnes, er de muligheder der ligger i selvobservation ved fx videofilmning. Der er erfaringsmæssigt mange lærere, som aldrig har set sig selv undervise, og med de nye tekniske muligheder, er det meget let at gøre. Sæt din telefon op bagerst i lokalet, så den filmer et godt udsnit af klassen og brug optagelserne til refleksive samtaler med dig selv eller en kollega/teamet. Brug samme tilgang som i tip 4, og sørg for at du i starten bruger meget tid på at finde alt det, du synes fungerer godt.

En af fordelene ved videofilm er, at det løser en del af de logistiske udfordringer ved observation/feedback, da der ikke behøver at være en kollega fysisk til stede i lektionen. Efterfølgende kan du så udvælge dele af timen og vise dem for teamet, og der kan spoles frem og tilbage så meget I ønsker, så der virkelig kan “nørdes” på praksis.

Prøv også at sætte kameraet så det primært filmer eleverne. Det kan være interessant at se, hvordan eleverne reagerer på instruktioner der gives, hvornår der opstår uro osv., for på den måde at få nye perspektiver på, hvordan ens praksis reelt påvirker lokalet.

I forbindelse med videofilmning bør I naturligvis have informeret tydeligt til elever og forældre, at I filmer og hvorfor, og I kan evt. aftale/melde ud på forhånd, at alle videoer slettes efter en uge.

Afslutning

Observation og feedback kan være effektfulde værktøjer til at udvikle og forfine praksis med elevernes læring og trivsel for øje. Denne artikel har givet forskellige perspektiver og gode tips til, hvordan I kommer godt i gang, og forhåbentlig har du og dit team fået inspiration til, hvordan I kan være endnu mere nysgerrige på hinandens praksis og lære af og med hinanden.

Til de teams/skoler, som allerede er godt i gang, eller som gerne vil kvalificere deres observationspraksis yderligere, kan det anbefales at dykke ned i noget af litteraturen fra kildelisten. Særligt Moss og Brookharts Formative Classroom Walkthroughs kan fremhæves i den forbindelse.

Vi hører gerne fra skoler, som har brugt nogle af tips’ne i denne artikel, eller som har andre gode erfaringer med observation af praksis.

Skrevet af Thomas Nybo, Konsulent, Kompetencehuset Heckmann

Kilder:

Albrectsen, T., 2013:

Professionelle Læringsfællesskaber. Dafolo

Bærenholdt, J. & Christensen, V., 2017:

Det ved vi om: Feedback. Dafolo

Dweck, C., 2006:

Du er hvad du tænker. Gyldendal Business

Heckmann, L., 2016:

Det gode tankesæt. Dafolo

Kortnum, A. m.fl., 2016:

Mindsetbaseret undervisning. Dansk Psykologisk Forlag

Moss, C. & Brookhart, S., 2015:

Formative Classroom Walkthroughs. ASCD 

Winter, S. m.fl., 2017:

Gør skoleledelse en forskel? SFI